Røgen har så småt lagt sig efter den opsigtsvækkende fyring af Novo Nordisks topchef gennem otte år i midten af maj.

Lars Fruergaard Jørgensen har ifølge Finans taget afsked med medarbejderne ved en globale videoseance. Nu venter alle på, hvem der skal overtage posten – og tage styringen med vækstmaskinen i Bagsværd.

Det bliver en kæmpe opgave, der kræver svære valg fra dag ét, vurderer to af landets mest erfarne Novo Nordisk-kendere.

Novo Nordisk har officielt meddelt, at strategien ligger fast trods ledelsesudskiftningen. Men det billede vil ændre sig, når en ny topchef er på plads, forventer Claus Henrik Johansen, direktør og stifter af den børsnoterede investeringsfond Global Health Invest, samt Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.

Markedet for fedmebehandling er stadig ungt og bevæger sig i nye og uforudsigelige retninger – nærmest fra måned til måned.

Det seneste halve år har Novo Nordisk tabt markedsandele – både til konkurrenten Eli Lilly og til kopiproducenter, der indtil for en måned siden kunne sælge billige efterligninger af Wegovy i USA. Det skyldtes, at midlet stod på den amerikanske lægemiddelmyndighed FDAs liste over præparater, der var mangel på.

Skal tilbageerobre USA

Derudover har det vist sig svært for både Novo Nordisk og Eli Lilly at få forsikringsselskaber til at betale for vægttabsmedicin i USA.

»Den nye topchef skal sikre tilbageerobring af den tabte markedsposition i USA. De tabte markedsandele på både det kommercielle forsikringsmarked og det private selvbetalermarked skal tilbageerobres,« siger Claus Henrik Johansen, der ejer aktier i Novo Nordisk, Eli Lilly og flere andre medicinalselskaber.

»Det er to helt vidt forskellige markeder, og den nye topchef skal sørge for, at Novo Nordisk viser, at de kan agere på begge markeder,« tilføjer han.

Søren Løntoft Hansen fra Sydbank er enig. På kort sigt skal en ny topchef videreudbygge den plan, der allerede er lagt i forhold til stagnationen på det amerikanske marked.

»Og så skal topchefen positionere Novo Nordisk, især på markedet for fedmeforretninger, fremadrettet. Hvordan kommer selvfølgelig meget an på, hvordan markedet udvikler sig. Det står ikke helt tydeligt endnu, men det handler om et mere segmenteret marked med flere aktører, der adresserer forskellige behov,« siger Søren Løntoft Hansen.

Den nye topchefs udfordring forstærkes af, at Novo Nordisk ikke blot har tabt markedsandele. Både Novo Nordisk og Eli Lilly har måttet sænke priserne betydeligt på deres vægttabsmidler for at få amerikanere, der selv betaler, til at vælge de godkendte og patentbeskyttede produkter.

Novo Nordisks afgående topchef har godt nok hele tiden sagt, at prisen på vægttabsmedicin vil blive presset ned, i takt med at produktionskapaciteten vokser, men han havde formentlig ikke forestillet sig, at det gik så hurtigt.

»Det er blevet tydeligt, at markedsdynamikken har ændret sig. Det har vist sig at være et mere forbrugsdrevet, selvbetalt marked frem for et traditionelt forsikringsdrevet marked. Samtidig gør Lilly det virkelig godt lige nu,« siger Søren Løntoft Hansen.

Samtidig står Novo Nordisk – ligesom resten af medicinalbranchen – over for usikre prisforhandlinger med den nye amerikanske regering. Usikkerheden er vokset, efter at Donald Trump tidligere på året rettede hård kritik mod høje medicinpriser med særligt fokus på Novos topprodukter Ozempic og Wegovy.

Skal løse prisproblemet

Spørgsmålet er, om markedet allerede er godt på vej til at overhale både det uafhængige senatsmedlem Bernie Sanders, der har kæmpet for lavere medicinpriser i årevis, og Donald Trump og hans regering. Eller om prisforhandlingerne vil sætte ekstra tryk på den nedadgående prisspiral.

I den forgangne uge offentliggjorde den amerikanske investeringsbank JPMorgan en ny analyse af Novo Nordisk. Banken sænkede sit kursmål for Novo Nordisk-aktien fra 1.000 til 650 kroner.

Det skyldes primært en markant nedjustering af forventningerne til det amerikanske fedmemarked, blandt andet fordi det er vanskeligt for både Novo Nordisk og Eli Lilly at få forsikringsselskaber til at dække vægttabsmedicin.

JPMorgan er langtfra det eneste analysehus, der har nedjusteret sine forventninger til fedmemarkedet på grund af de udfordringer, der præger det amerikanske marked.

Ifølge Claus Henrik Johansen bliver det en vigtig opgave for en ny topchef at »løse prisproblemet«, men også at sikre, at Novo Nordisk laver de forsøg, der skal til for at overbevise forsikringsselskaber og regeringer om, at de skal give tilskud til vægttabsbehandling. 

Han henviser til en helt ny opgørelse fra analyse- og datahuset Airfinity, som viser, at Eli Lilly lige nu er langt mere aktiv end Novo Nordisk, når det handler om at lave forsøg, der skal vise, at vægttabsmedicin kan mere end »bare« at få kiloene til at rasle af.

At bevise i forsøg, at vægttabsmedicin også hjælper på hjerte-kar-sygdomme, diabetes, nyresygdomme, søvnapnø, hormonforstyrrelsen PCOS og fedtlever, er vigtigt, hvis Novo Nordisk og konkurrenterne skal overbevise forsikringsselskaber og offentlige sygekasser om, at de skal give tilskud til medicin.

Novo Nordisk har allerede lavet flere forsøg med Ozempic og Wegovy inden for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme og fedtlever, men ser man på igangværende forsøg, fører Eli Lilly stort ifølge Airfinity med hele 20 forsøg, mens Novo Nordisk lige nu kun har registreret to.

»Den kommende direktør har en opgave med at evaluere, om forsknings- og udviklingsindsatsen er tilstrækkelig nuanceret og værdiskabende til at kunne sikre tilskud til Novo Nordisks produkter inden for vægttab,« siger Claus Henrik Johansen.

Søren Løntoft Hansen er enig i, at der er behov for at gennemgå Novo Nordisks forsknings- og udviklingsprogrammer. Men han mener samtidig, at det er for tidligt at konkludere, at det samlede fedmemarked ikke vil vokse så meget som hidtil antaget.

Ifølge ham er der andre knapper, Novo Nordisks nye topchef kan skrue på, som kan udvide markedet.

»Der findes mange millioner mennesker med svær overvægt, og der bliver flere og flere. Det er stadig meget få af dem, der får medicinsk behandling. Måske to procent. Så vi skal ikke øge antallet af mennesker i behandling med mange procentpoint, før det flytter markedet meget voldsomt,« siger Søren Løntoft Hansen.

I dag bliver svært overvægtige for eksempel i vægttabsbehandling i omkring otte måneder. Hvis man udvikler medicin, der får folk til at blive i tolv måneder i stedet, fordobler man med et slag markedet.

»At finde ud af, hvilke instrumenter Novo Nordisk skal bruge til at skabe vækst i et vægttabsmarked, der udvikler sig løbende, er i min optik den fornemste opgave for en ny topchef i Novo Nordisk,« siger Søren Løntoft Hansen.

Patentkløften begynder at gabe

På lidt længere sigt truer en anden lige så stor opgave, nemlig at sikre fortsat vækst i Novo Nordisk, når Wegovy og Ozempic løber af patent i 2031-32, hvor prisen forventes at falde drastisk.

I medicinalindustrien tager det mange år at udvikle nye lægemidler, og når medicinen løber af patent, overtager kopiproducenter, og priser bliver presset i bund. Patentkløften, kalder man det. 

At komme sikkert over den kræver, at medicinalselskaber træffer de rigtige beslutninger og satser rigtig mange år, før patentet udløber. Og lykkes det ikke, kan det true både aktiekursen og virksomhedens eksistens.

Det kan danske medicinalselskaber som Lundbeck og Leo Pharma tale med om. 

For Novo Nordisks vedkommende kompliceres sagen yderligere af, at Novo Nordisk lige nu vokser voldsomt og vil nå kolosstørrelse, når vi når patentudløbene i Europa i 2031 og i USA i 2032, altså om blot seks-syv år. 

Til den tid kan Novo Nordisks omsætning meget vel have rundet de 600 milliarder kroner. Selv hvis man skruer vækstforventningerne ned til et mere moderat niveau end de 26 procent, Novo Nordisk voksede sidste år, kræver det en kæmpe indsats at få så stor en virksomhed til at vokse.

»Lige nu er Novo Nordisk, men også konkurrenten Eli Lilly, nogle kæmpestore supertankere, der sejler med speedbådsfart. De kan de ikke blive ved med, og det er heller ikke forventningen. Men investorerne køber ind på, at Novo Nordisk bliver ved med at vokse,« siger Søren Løntoft Hansen.

Forventningen er, at det samlede globale medicinalmarked vil vokse omkring fem til seks procent i gennemsnit, når vi når 2030.

»Men for at vokse fem procent på et år vil Novo Nordisks skulle øge salget med i størrelsesordenen 30 milliarder kroner, efter at Wegovy og Ozempic er løbet af patent. Det vil kræve nye multimilliard-blockbusters. Det er sindssygt svært,« siger Claus Henrik Johansen, der ejer aktier i blandt andet Novo Nordisk og Eli Lilly.

Ifølge analysefirmaet Evaluate Pharma vil kun fire ud af de tolv mest værdifulde lægemiddellanceringer i 2024 nå et salg i omegnen af 20 milliarder kroner årligt i 2030, mens blot ét har potentiale til at nærme sig et salg på 40 milliarder kroner.

Ozempic, der var verdens tredjemest solgte lægemiddel, solgte for 120 milliarder kroner i 2024, mens Wegovy solgte for 58 milliarder kroner.

Medmindre Novo Nordisks endnu en gang lykkes med at lægge verden ned med ét nyt, banebrydende lægemiddel, kommer det med andre ord til at kræve en række nye produkter at nå en årlig salgsvækst på 30 milliarder kroner. 

»Så strategien skal evalueres. Jeg er ikke sikker på, at den overordnede pipeline, som vi ser i dag, er tilstrækkelig til at kunne skabe en vækst af den størrelse fra 2032 og frem,« siger Claus Henrik Johansen. 

Lige nu er de to bedste bud på afløsere for Wegovy og Ozempic Novo Nordisks to lægemiddelkandidater CagriSema og amycretin. De to lægemidler har fremvist lovende resultater, som blev yderligere uddybet på en stor diabeteskongres i Chicago i denne weekend.

Men CagriSema er udfordret af, at medicinen er kompliceret at fremstille og kræver en særlig injektionspen med to kamre. Derfor bliver det næppe et middel, der når Wegovy eller Eli Lillys Zepbound i salg.

Og de store afsluttende forsøg med amycretin bliver først indledt i begyndelsen af 2026.

Indtil da – og indtil Novo Nordisk får en ny topchef – må investorerne derfor væbne sig med tålmodighed.

De første af den amerikanske elbilproducent Teslas førerløse taxier er rullet ud på vejene.

Det skete søndag i Austin i den amerikanske delstat Texas og bliver af topchef og storejer Elon Musk set som afgørende for Teslas finansielle fremtid på et tidspunkt, hvor myndighederne gransker den selvkørende teknologi.

Teslas aktionærer håber på, at taxitjenesten kan bringe selskabet tilbage igen. Elon Musks politiske engagement på Donald Trumps side har kostet Tesla et markant fald i salget, fordi forbrugere verden over har boykottet Tesla og direkte protesteret mod selskabet.

Der var da også op til lanceringen søndag demonstrationer i Austin mod Teslas såkaldte »robottaxier«, skriver The Guardian.

Begrænset premiere

Omkring ti biler af typen Model Y er sendt ud på vejene. Med i hver af dem sidder en Tesla-ansat på passagersædet, klar til at gribe ind. Samtidig er det i begyndelsen kun en udvalgt gruppe af influencere på sociale medier, der får adgang til at køre med bilerne.

Taxierne vil også kun køre inden for begrænsede områder, hvor de blandt andet undgår udfordrende vejkryds, og de er koblet op over mobilnettet til et kontrolcenter, som kan gribe ind, hvis der opstår problemer, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Prisen for en tur ligger lige nu fast på 4,20 dollar (27,22 kroner, red.).

De amerikanske trafikmyndigheder, National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA), er i gang med flere undersøgelser af Elon Musks udsagn om, hvad Teslas autopilot og »fuldt selvkørende« systemer evner. 

Trods navnet skal der stadig sidde et menneske ved rattet og være fuldt opmærksom på trafikken i modsætning til Googles Waymo-taxier, der som det eneste selskab i USA kører rundt i flere amerikanske byer helt uden chauffør.

Så sent som i begyndelsen af maj udbad NHTSA sig yderligere oplysninger om den teknologi, der indgår i taxierne.

Ifølge Washington Post har der været 17 dødsulykker og fem med alvorligt sårede, hvor Teslas teknologi indgår. Tesla var gennem flere år det ubestridt største elbilmærke og optrådte derfor hyppigere i ulykkesstatistikkerne.

Klar til hurtig udrulning

Elon Musk, der er verdens rigeste mand, skrev tidligere i juni i et opslag på X, som han ejer, at der »om nogle få måneder« vil rulle 1.000 selvkørende taxier rundt i storbyer som San Francisco og Los Angeles på den amerikanske vestkyst. Han kalder lanceringen af de selvkørende biler for »kulminationen på et årtis hårdt arbejde«.

Elon Musk har talt om premieren i Austin siden sidste sommer, men lanceringen har hele tiden rykket sig, fordi »vi er superparanoide om sikkerheden«.

En gruppe demokratiske senatorer i Texas bad da også i sidste uge Tesla om at udsætte premieren på de nye selvkørende taxier til september, indtil en ny lov om selvkørende biler træder i kraft.

Ud over Waymo og Tesla afprøver Amazon og Volkswagen/VW også førerløse taxier i Austin.

Selvkørende biler på offentlige veje er fuldt afhængige af hurtige, mobile dataforbindelser, som skal levere dem de afgørende vigtige oplysninger i massevis uden forsinkelse, der gør det muligt at køre ordentligt og undgå sammenstød og uheld. 

Bilerne er selv udstyret med sensorer, som iagttager, hvad der sker omkring bilen, og teknologien skal så sikre, at bilen reagerer, som hvis der sad en menneskelig chauffør bag rattet.

Eksperter påpeger risiciene ved at sikre ordentlige forbindelser konstant, når antallet af selvkørende biler måtte vokse, ligesom de advarer om, at der er grænser for, hvor mange selvkørende biler en person er i stand til at overvåge på afstand.

Et hul i skattelovgivningen har betydet, at Gældsstyrelsen siden 2021 har eftergivet gæld til rockere- og bandekriminelle i exitforløb uden at stille modkrav om, at de skal holde sig ude af kriminalitet. 

Den betingelsesløse eftergivelse har betydet, at rockere- og bandemedlemmer gældfri har kunnet vandre tilbage i de kriminelles rækker uden risiko for, at deres gæld på op til flere hundrede tusinde kroner genopstod.

Efter Berlingskes afdækning af sagen blev der i februar indgået en bred politisk aftale, der skal lukke hullet, så det ikke er en gratis omgang at få slettet sin gæld. Heller ikke for andre, der måtte få eftergivet deres gæld og efterfølgende begå kriminalitet. 

Aftalen skal overordnet sikre, at de, som får en håndsrækning fra staten i form af gældseftergivelse, ikke misbruger den chance.

Men nu lægger aftalepartierne op til en yderligere stramning af reglerne.

Aftalen fra februar indebærer, at gælden genopstår, hvis en borger inden for en femårig periode fra det tidspunkt, hvor gælden er sløjfet, sigtes for kriminalitet og ved en endelig dom idømmes fængsel.

Den nye stramning gælder helt specifikt skatteøkonomisk kriminalitet og følger af en tillægsaftale, som blev indgået i sidste uge, og som Berlingske nu kan løfte sløret for.

En bøde er nok

På skatteområdet får betingelserne for gældseftergivelse altså nu et ekstra vrid.

For med tillægsaftalen kan alene en bøde medføre, at en skyldners gæld vil genopstå. Det kommer til at ske, hvis vedkommende får en bødestraf på 50.000 kroner eller derover for overtrædelser på skatteområdet.

Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) har partierne indgået en aftale, »der rammer en vigtig balance«.

»Hammeren falder hårdt for dem, der misbruger samfundets tillid ved at begå kriminalitet, efter de har fået eftergivet gæld til det offentlige. Det gælder også skatteøkonomisk kriminalitet,« lyder det fra Rasmus Stoklund, der mener, at det er »helt rimeligt«.

Ifølge Venstres skatteordfører, Preben Bang Henriksen, har »vi på skatteområdet bevidst ønsket at medtage også større bøder, så de også straks udløser ellers afskrevet gæld«.

Provokerende 

Danmarksdemokraternes retsordfører, Betina Kastbjerg, kalder det et vigtigt signal, at »vi nu klokkeklart siger, at eftergivet gæld genopstår, hvis man misbruger samfundets tillid«.

»Men der skal ikke være tvivl om, at vi gerne var gået endnu længere,« lyder det fra Betina Kastbjerg.

At netop bødestraffe for skattekriminalitet kommer ind som en betingelse i den politiske tillægsaftale er næppe tilfældigt, vurderer forsvarsadvokat Karoline Normann, der i mere end ti år har siddet i Advokatrådets strafferetsudvalg, senest som formand. 

»Hvis du får eftergivet din gæld til det offentlige og efterfølgende begår skattekriminalitet og snyder Skat, så vil skattemyndighederne være til grin. Det vil af de fleste nok opleves som provokerende,« siger Karoline Normann.

Berlingske kunne i efteråret netop berette om et tidligere bandemedlem, som genoptog sin kriminelle løbebane, et års tid efter at han var gået i et såkaldt exitforløb.

I det forløb kunne bandemedlemmet potentielt have benyttet en rosende udtalelse fra Østjyllands Politi til at forsøge at få slettet gæld til det offentlige. Om vedkommende har fået eftergivet gæld, vil skatteministeren ikke oplyse.

Forsidefrygten

Ifølge Annette Olesen, der er kriminolog ved Aalborg Universitet, sigter tillægsaftalen netop mod at undgå den slags historier. 

»Politikerne vil ikke have forsider med historier med rockere, der har fået eftergivet gæld, og efterfølgende går tilbage til deres miljø. Det her er et tydeligt tegn på, at politikerne er bange for den slags forsider, og at de helgarderer sig – også ved at lade reglerne gælde for alle, der får eftergivet gæld,« siger Annette Olesen.

Hun mener, at de nye regler om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige falder helt i tråd med andre skærpelser på det kriminalpolitiske område, hvor der er kommet flere bandepakker og senest også er bebudet strafforhøjelser på en række områder. 

At netop skattekriminalitet kommer i særskilt fokus giver ifølge Annette Olesen god mening. 

»Politikerne har længe gået efter at ramme rocker- og bandemedlemmernes økonomi, så derfor giver det god mening, at det netop er på skatteområdet, at betingelserne er ekstra hårde. Det går rigtig fint i spil med anden politik på området,« siger hun.

»Jeg synes, at det er en rigtig god idé at indføre de her betingelser i lovgivningen, hvis det så samtidig medfører, at man tør eftergive flere dømtes gæld, fordi vi ved, at gæld er et kæmpe benspænd i forhold til at komme tilbage og leve kriminalitetsfrit,« siger Annette Olesen.

Nultolerance

Ifølge Michael Gøtze, juraprofessor ved Københavns Universitet, sender politikerne med tillægsaftalen »et meget klart politisk signal om nultolerance over for skatteøkonomisk kriminalitet«.

»Signalet ligger i forlængelse af det generelle fokus på skattesnyd de senere år, som med udbytteskattesagen og andre sager som bagtæppe er blevet en slags særlig kriminalitet med samfundet som »offeret«,« siger Michael Gøtze og tilføjer.

»Man får indtryk af, at politikerne benytter lejligheden til at minde om, at en god borger er en god skatteborger«.

Berlingske kunne netop i sidste uge fortælle, at skattemyndighederne har intensiveret deres jagt på de store fisk i den kriminelle underverden. Det sker ved hjælp af et nyt, potent it-våben, Skat Intel, der er udviklet til at finde de store fisk ved at afdække personnetværk og mønstre på tværs af indtil videre op til 25 datakilder.

Ingen regler uden undtagelser, så i tillægsaftalen er partierne også blevet enige om, at »helt særligt socialt udsatte – kendetegnet ved hjemløshed, psykisk sygdom og mangeårigt misbrug« skal kunne undtages fra, at sløjfet gæld genopstår. 

»Det kan ske, hvis de anmoder om det, og hvis visse betingelser er opfyldt,« står der i aftalen. 

Det endelige lovforslag forventes at blive fremsat i løbet af efteråret 2025, så de nye regler kan træde i kraft 1. januar 2026.

Bag aftalen står regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Britiske BBC trækker nu i bremsen og tager første skridt mod en retssag for at få stoppet selskaber, der bruger radio- og tv-organisationens indhold til oplæring af kunstig intelligens.

BBC har i et brev til topchefen for den amerikanske iværksætter Perplexity, Aravind Srinivas, meddelt, at radio-/tv-stationen har fundet beviser for, at Perplexitys søgemaskine er »oplært med BBC-indhold«.

BBC har fundet eksempler på, at Perplexity ordret har anvendt materiale fra BBC, og at links til BBCs website i søgeresultater indbefatter indhold, som netop er blevet lagt på nettet. BBC mener derfor, at Perplexitys brugere får så mange oplysninger fra BBCs indhold, at de ikke har behov for faktisk at besøge BBCs website og tjenester selv.

Medmindre Perplexity, der har hovedsæde i San Francisco på den amerikanske vestkyst og har Amazon-stifter og mangemilliardær Jeff Bezos blandt sine investorer, øjeblikkeligt hører op med at stjæle BBCs indhold og sletter alle kopier, der er taget af det til brug for oplæringen, bliver selskabet trukket i retten med krav om erstatning, skriver Financial Times og The Guardian.

BBC anfører, at en stikprøve taget i december 2024 viste, at 17 procent af Perplexitys søgesvar til brugerne havde »betydelige« udfordringer med, hvordan BBCs indhold blev anvendt.

Det er første gang, at BBC tager fat om selskaber bag kunstig intelligens. Den fremadstormende teknologi virker først, når den er blevet oplært med et righoldigt og omfattende materiale. Ellers kan den ikke på ordentlig vis svare på brugernes spørgsmål og henvendelser.

Masseindsamler indhold til oplæring

Derfor anvender mange selskaber sig af metoden, hvor de masseindsamler materiale fra internettet. Her er mediers indhold – artikler og udsendelser – et stort fokus, fordi de kunstige intelligenser herigennem får et ajourført billede af verden, af personer, virksomheder, begivenheder og meget mere.

Det meste af BBCs indhold – artikler som udsendelser – ligger frit tilgængeligt for alle, men det betyder ikke, at man har ret til at kopiere det og bruge det andetsteds. Alt er beskyttet af ophavsret og kræver forudgående tilladelse, ofte mod betaling, hvis man ønsker at tage det i brug.

Perplexity kalder BBCs krav »manipulerende og opportunistiske« og siger, at BBC har »en fundamentalt forkert forståelse af teknologien, internettet og ophavsretslovgivningen«.

Selskabet står ikke selv for oplæringen af de såkaldte sprogmodeller, som ligger bag kunstig intelligens, men laver en brugerflade, hvorigennem de besøgende kan vælge mellem andre tjenester som OpenAIs ChatGPT, Googles Gemini og Anthropics Claude. Perplexity anvender Meta-/Facebook-koncernens sprogmodel, Llama, men forsøger at forbedre dens nøjagtighed, så man undgår de såkaldte hallucinationer, hvor den kunstige intelligens frit opfinder svar, lyder selskabets forsvar.

Også store nyhedsorganisationer som News Corps Dow Jones, New York Post, The New York Times og The Wall Street Journal har indledt en juridisk kamp med Perplexity, der omvendt har indgået aftaler med Time, Fortune og tyske Der Spiegel, som kompenseres økonomisk, når deres indhold dukker op i svarene hos Perplexitys kunstige intelligens.

Perplexity har flere end 30 millioner brugere, primært i USA, og tjener sine penge ved at sælge abonnementer.

Der er ikke blot udsigt til sommer med sol og varme. Nu ser det også ud til, at prisen på en kop kaffe begynder at falde.

Den har ligget rekordhøjt gennem det seneste år som følge af fejlslagen høst verden over på grund af klimaforandringerne. Ekstrem tørke og voldsomme regnskyl har ødelagt høsten mange steder, hvilket har sendt prisen på kaffe helt i vejret.

Nu ser  udviklingen imidlertid ud til at vende. Prisen på såkaldte futures på arabicabønner, hvor man aftaler de fremtidige handelspriser, er faldet til det laveste siden 21. januar. Det skaber forventninger om, at forsyningerne øges, og at de geopolitiske spændinger med militær krig og toldkrig ikke vil lægge en dæmper på efterspørgselen på kaffe.

Vejrforholdene i Brasilien, som er verdens største kaffeproducent, ser gunstige ud, netop nu hvor den store høst for 2025-2026 er i gang. 11. juni var den brasilianske kaffehøst nået op på 35 procent af den forventede, samlede høst.

Det er syv procent mere på en enkelt uge men stadig på linje med udviklingen i 2024.

26 procent af de høstede bønner er af den finere arabicaslags. For et år siden lå det på samme tid på 30 procent, men over fem år er gennemsnittet på 25 procent.

Kaffeprisen ligger lige nu på 3,17 dollar (20,60 kroner) pr. pund. Det er 13,9 procent mindre end for en måned siden, selvom kaffen stadig er 41,20 procent dyrere, end hvad den var for et år siden.

Prisen toppede 10. februar i år, hvor et pund kaffe kostede indkøberne 4,18 dollar (27,16 kroner).

Svenske kaffepriser er allerede sat ned

Allerede tidligere i denne uge begyndte de store detailkæder i Sverige – Willys, ICA, Lidl og Coop – at sænke priserne på kaffen. Normalt går der mindst tre måneder, før de ændrede priser på indkøb af den rå kaffe slår igennem ude i butikkerne.

Willys sænkede prisen på en pakke kaffe med mellem tre og ni svenske kroner, skriver Svenska Dagbladet.

Råvareekspert Torbjörn Iwarson fra Centaur Commodity forudser et boom i kaffeproduktionen.

»Det tager to år, fra man planter en kaffebusk, til den begynder at producere. Hvis vi går to år tilbage, var prisen højere end produktionsomkostningerne. Der vil opstå et boom i kaffedyrkningen i Brasilien og overalt i verden,« siger han.

Han mener derfor, at prisen på den rå kaffe kan ende med at blive halveret. Om det sker, afhænger dog af verdenssituationen og efterspørgslen på kaffe.

Topchefen for den italienske kaffekæde Illycaffès Cristina Scocchia, siger til nyhedsbureauet Bloomberg, at hun forventer fortsat faldende kaffepriser, som over de næste 15 måneder vil nå ned i niveauet 2,00-2,50 dollar (16,25 kroner) pr. pund.

Ifølge Danmarks Statistiks forbrugerindeks steg kaffeprisen i maj med 6,9 procent i forhold til i april, og den ligger 26,2 procent højere end for et år siden.

Det amerikanske landbrugsministerium forventer stigende kaffehøst i ikke blot Brasilien men også i Vietnam, der er verdens største producent af robustakaffe, der bruges som kaffepulver og som del af kaffeblandinger. Ministeriet forventer en brasiliansk høst, der ligger 0,5 procent højere end sidste høst, og en vietnamesisk, der er 6,9 procent større.

Øresundsbroen, som til sommer fylder 25 år, er ubestridt verdens dyreste bro at køre over.

Det viser en prissammenligning, som det svenske dagblad Sydsvenskan har foretaget, og Storebæltsbroen er også med helt oppe i verdenstoppen.

En enkeltbillet over Øresundsbroen mellem Amager ved Københavns Lufthavn og Lernacken ved Malmø koster 510 danske kroner, fremgår det af Øresundsbroens hjemmeside.

Ikke én skattekrone er gået til broen

Pendlere med Brobizz og særlige aftaler får turen noget billigere efter at have betalt årsafgiften, men den rene pris – som for en svensker står i 750 svenske kroner – er mere end dobbelt så høj som de broer i verden, som er de næstdyreste at køre over i egen bil.

Det er broerne mellem Kobe og Naruto i Japan, Confederation Bridge i Canada og så Storebæltsbroen fra Korsør over Sprogø til Nyborg.

Ifølge Sydsvenskan skal man køre over Øresundsbroen 17 gange, før gennemsnitsprisen bliver lavere, end når man får rabat på at krydse Storebæltsbroen. Derefter er Øresundsbroen den næstdyreste bro i verden for kunder med rabat.

Øresundsbrokonsortiet ejes i fællesskab af den danske og den svenske stat.

»Vi har ikke anvendt en eneste skattekrone for at betale for denne bro. Og indtil nu har vi endnu en skyld tilbage at betale,« siger Linus Eriksson, som er administrerende direktør for Øresundsbrokonsortiet, til avisen.

Han tilføjer, at en anden årsag til den høje pris er, at billetten for at køre i bil eller lastbil over Øresund skal koste, hvad man betaler for at sejle med færgen mellem Helsingør og Helsingborg. Det var en del af den aftale, som Danmark og Sverige i 1991 indgik om byggeriet af Øresundsbroen, der blev indviet i 2000.

»Af hensyn til færgetrafikken kan vi ikke fastsætte, hvilken pris vi selv ønsker,« siger Linus Eriksson, som forudser, at en halvering af billetprisen på Øresundsbroen inden for et par timer ville udløse en stævning fra det svenske færgeselskab Øresundslinjen, som driver færgefarten mellem Helsingør og Helsingborg.

Siden broen åbnede, er en enkeltbillet med bil over Øresund blevet omkring 42 procent dyrere for danskere.

Bestyrelsesformand: Det er danskernes skyld

Bo Lundgren, som er tidligere partileder for det konservative Moderaterna og gennem ni år har været bestyrelsesformand for Øresundsbrokonsortiet og det svenske ejerselskab Svedab, siger, at det er danskernes skyld, at priserne er så høje.

»Vi svenskere forsøger at holde priserne tilbage, mens den danske ambition, helt forståeligt, er: 'Kan vi forhøje priserne, så vi får endnu flere penge ind? Så kan vi bidrage til at finansiere andre projekter.' Det er bare at acceptere, at sådan er det,« siger han til avisen.

Bo Lundgren var skatteminister i 1991, da det blev besluttet at bygge broen.

Det svenske dagblad Kvällsposten havde gennem flere år en fast markering på sin lederside, hvor der stod »... i øvrigt mener vi, at priserne på Øresundsbroen skal sænkes« med reference til den romerske statsmand og forfatter Cato den ældres faste afslutning på sine senatstaler, hvor han talte for et ødelæggende angreb på den fønikiske koloni Karthago: »Praeterea censeo Karthaginem esse delendam« (I øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges).

Den billigste måde at krydse Øresundsbroen på er i øvrigt at tage toget. Her koster en enkeltbillet mellem København og Malmø ifølge Rejseplanen 97 danske kroner, hvor den købt i Sverige koster 150 svenske.

Øresundsbroen blev indviet 1. juli 2000 og består af en kunstig halvø ud for Amager, en 3,7 kilometer lang sænketunnel under Drogden, den kunstige ø Peberholm ved Saltholm og en 7,8 kilometer lang bro. Den samlede længde fra kyst til kyst er 15,9 kilometer. Der er en firsporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane under kørebanen.

I 2024 kørte i alt 7.573.367 biler, motorcykler, busser, last- og varebiler over Øresundsbroen, det hidtil største antal siden broens åbning.

Canada indfører en ny straftold for at modgå den store import af stål og aluminium, og den canadiske premierminister er klar til at hæve straftolden mod USA, hvis ikke der om en måned er fremskridt i forhandlingerne.

Det sagde premierminister Mark Carney torsdag ifølge Financial Times og nyhedsbureauet Reuters.

For at forhindre at store mængder af stål og aluminium kommer ind i landet til dumpingpriser, som skader canadisk industri, vil der blive lagt straftold på importeret stål i mængder, der overstiger niveauet i 2024, fra lande, som ikke har en frihandelsaftale med Canada.

Finansminister François-Philippe Champagne siger, at straftolden skal »stabilisere hjemmemarkedet og forhindre skadelig omlægning af handelen som følge af USAs handlinger, som destabiliserer markederne«.

Trump fordoblede straftold mod Canada

USAs præsident, Donald Trump, fordoblede 4. juni straftolden på canadisk stål og aluminium til 50 procent. Canada er den største leverandør af de to metaller til USA. Omkring en fjerdedel af hele USAs stålimport og halvdelen af aluminiumimporten kom i 2023 fra Canada, hvor alene stålbranchen direkte beskæftiger 23.000 ansatte og omsætter for 15 milliarder canadiske dollar (71,1 milliarder kroner). Canada eksporterer omkring 90 procent af sit stål og sin aluminium til USA.

Den canadiske regering vil samtidig begynde at købe hjemmeproduceret stål og aluminium til infrastrukturprojekter og forsvarsopgaver og til bilindustrien.

Mark Carney sagde tidligere på ugen, at han havde aftalt med Donald Trump, at de to skulle have en ny aftale om økonomi og sikkerhed på plads inden 21. juli.

»Den 21. juli vil Canada justere de nuværende modtoldsatser på amerikanske stål- og aluminiumsprodukter til niveauer, der svarer til de fremskridt, som gøres i den bredere handelsaftale med USA,« sagde premierministeren torsdag på en pressekonference.

Han understregede, at Canada ønsker at se fremskridt, hvorfor han ikke straks har sat straftolden på amerikanske produkter tilsvarende op.

Canada indførte 13. marts straftold på 25 procent på amerikansk stål og aluminium.

De står og tripper verden over, men de kan ikke få fat i de eftertragtede materialer.

Kinas eksport af såkaldt sjældne jordmagneter, som sammen med kritiske mineraler anvendes i elektronik som smartphones, elbilmotorer, vindmøller og kampfly blandt meget andet, blev nemlig halveret fra april til maj og lå på det laveste i mere end fem år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det skyldes, at Kina har indført begrænsninger på udførslen af de kritiske mineraler, mere korrekt kaldet sjældne jordarter. Kinas skridt kommer som modtræk i den amerikanske handelskrig og mangeårige højteknologiske sanktioner mod Kina.

Kina er verdens største producent af sjældne jordmagneter. Mere end 90 procent af verdens forsyninger kommer herfra, men i begyndelsen af april indførtes eksportbegrænsninger på syv sjældne jordarter og visse magneter.

Fald på 52,9 procent i maj

Det har skabt problemer verden over i bil-, luftfart- og chipindustrierne samt inden for produktion af militært udstyr.

I maj eksporterede Kina 1.238 tons af de eftertragtede sjældne jordmagneter. Det var 52,9 procent mindre end i april, hvor eksporten i forvejen var halveret i forhold til marts, og mængden har ikke været så lav siden februar 2020.

Sammenlignet med for et år siden ligger majeksporten af magneterne 74 procent lavere.

19 procent af de sjældne jordmagneter, svarende til 235 tons, blev i maj eksporteret til Vietnam, hvor meget udstyr produceres på fabrikkerne, mens 16,8 procent (209 tons) blev sendt til Tyskland og 150 tons (12,1 procent) til Indien, der også huser fabrikker for mange af de store producenter, viser tal fra de kinesiske toldmyndigheder.

Den kinesiske regering lovede tidligere i juni, at den vil fremme godkendelsen af eksporttilladelser, efter at USA og Kina enedes om en 90-dages våbenhvile i toldkrigen og gensidigt nedsatte straftolden.

En særdeles ubehagelig hændelse udspillede sig i sommeren 2021 ved en boligblok på den københavnske vestegn.

Her hævede en mand i 20erne et baseballbat over sit hoved og truede to kvinder med vold, mens der var børn til stede.

Han erkendte selv forholdet, da han i midten af maj – fire år efter episoden – satte sig på anklagebænken i Retten i Glostrup, hvor sagen blev behandlet.

Dommerne fandt frem til, at episoden burde koste manden 40 dages fængsel. Han var tidligere straffet.

Alligevel kunne han træde ud af retten som en fri mand.

For dommerne mente, at den tid, det havde taget sagen at komme gennem retssystemet, havde »oversteget det rimelige«, og at den tiltalte derfor burde »kompenseres«.

Da han desuden blev vurderet til at være »inde i en meget positiv udvikling«, slap han helt for straf, ligesom statskassen kom til at betale sagens omkostninger.

Forløbet i Retten i Glostrup er ingen enlig svale.

Den unge mands forsvarer, Poul Hauch Fenger, oplever »ganske ofte«, at sager forsinkes hos politiet, anklagemyndigheden eller domstolene i en sådan grad, at den endelige straf sættes ned eller helt bortfalder, fortæller han til Berlingske.

»Alle er tabere i den her situation,« siger advokaten.

Han peger på, at sagerne bliver dårligere oplyst for retten, fordi vidner, ofre og tiltalte kan have svært ved at huske flere år tilbage.

Og at det er en voldsom belastning for klienterne at have en alvorlig tiltale hængende over hovedet i flere år.

»Mit klare indtryk er også, at når der sker strafnedsættelse eller strafbortfald, så føler ofrene sig ikke forløst. De føler sig svigtet og nedprioriteret af retssystemet,« siger Poul Hauch Fenger.

Et ødelagt system

Helle Hald er partner i advokatfirmaet Sirius og talskvinde for landsforeningen Hjælp Voldsofre.

I begge roller støder hun på problematikken med sager, der trækker så meget ud, at straffen nedsættes.

»Ofre for en forbrydelse er mest af alt optaget af, at der sker noget meget hurtigt. For de tænker på sagerne hver evig eneste dag. Så hvis de forurettede skal vente fire år på en afgørelse, er de allerede frustrerede og i værste fald yderligere skadet af ventetiden,« siger hun og tilføjer:

»Hvis den lange ventetid så ovenikøbet betyder, at gerningspersonen får en rabat på straffen, eller den helt bortfalder, vil offeret uden tvivl føle sig krænket.«

Hvert år fungerer Helle Hald som enten bistands- eller forsvarsadvokat i en lang række straffesager.

Og hun er bekymret over antallet af sager, der ender med en forkortet straf på grund af lange sagsbehandlingstider.

»Jeg oplever det i dén grad som et stigende problem. For der er åbenbart flere sager, end systemet kan kapere. Det er et system, der er i stykker,« siger hun.

Berlingske har spurgt både Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Københavns Byret, Højesteret og landsretterne, hvor ofte en straf nedsættes på grund af et langt sagsforløb.

Svaret er, at ingen fører den slags statistik.

»Det er ærgerligt, for det er en viden vi har brug for som forsvarsadvokater, som politikere, anklagere og dommere. Det vil i den grad være relevant at have noget statistik på området, så man kan kvalificere problemets rækkevidde,« mener advokat Poul Hauch Fenger.

I 2021 lavede Retten i Kolding selv en gennemgang, der viste, at der på fire måneder blev givet strafnedslag i 67 ud af 616 afsagte domme.

Det svarer til 11 procent af alle sager.

Fra fængsel til bøde

Poul Hauch Fenger har haft sit eget advokatfirma i ti år, og i den periode har han ført en lang række sager på tværs af landet.

Han fornemmer ikke, at der er sket en forbedring af sagsbehandlingstiderne. 

»Jeg synes, at tilstanden er uforandret,« siger han.

Tidligere denne måned var han eksempelvis selv forsvarer i en sag ved Retten i Aarhus, hvor en ældre mand blev dømt for at have udøvet »hærværk af betydeligt omfang«.

Manden havde bestilt og betalt for fældning af træer og beplantning på en kommunes område. Formålet var ifølge retten »at skaffe sig en bedre udsigt og en højere salgspris på sit hus«.

Anklagemyndigheden havde lagt op til en straf på mellem 40 og 50 dages fængsel, ligesom den pågældende kommune havde krævet 116.000 kroner i erstatning.

Dommerne i retten fandt ham skyldig og kom frem til, at gerningen »burde have givet en frihedsstraf i størrelsesorden 20-40 dage«.

I stedet slap manden med fem dagbøder à 1.000 kroner, mens statskassen måtte betale for sagens omkostninger.

Den milde dom skyldtes, at der ifølge dommerne var »tale om en meget lang sagsbehandlingstid«.

Det ulovlige forhold var således begået tilbage i 2019, og først knap seks år senere var sagen kommet gennem systemet og for retten.

»Det helt store problem er hos domstolene. Det er simpelthen dem, der mangler at få tilført ressourcer,« vurderer Poul Hauch Fenger.

Hummelgaard: Det er krænkende

Berlingske har stillet en række spørgsmål om de lange sagsbehandlingstider og medfølgende strafrabatter til justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Han medgiver, at systemet er under pres.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at sagsbehandlingstiderne ved domstolene i en årrække har været udfordrede. Og det er selvsagt ikke tilfredsstillende, at der i nogle tilfælde gives strafrabat til en gerningsmand på grund af lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Det er krænkende for retsfølelsen,« skriver Peter Hummelgaard.

Han pointerer, at Folketingets partier i 2023 indgik en såkaldt flerårsaftale om at tilføre over to milliarder kroner til domstolene, så man blandt andet kunne ansætte flere dommere.

Desuden flyttes sager til andre retter, så de kan blive behandlet hurtigere.

»Sagsbunkerne er på vej ned, men det kræver tid at vende udviklingen, og vi forventer derfor først, at den fulde effekt af tiltagene i flerårsaftalen vil afspejle sig i sagsbehandlingstiden om nogle år,« skriver ministeren.

For blot en måned siden fremlagde Peter Hummelgaard – på vegne af regeringen – en ny, stor strafreform med en række tiltag, der blandt andet skal resultere i »markant« hårdere straffe for vold.

»Når en mand, der ligger bevidstløs på gulvet, bliver trampet hårdt i hovedet – og gerningsmanden slipper med tre måneders fængsel – så er vi som samfund et forkert sted,« udtalte Peter Hummelgaard i den forbindelse.

Ifølge forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger er det dog påfaldende, at politikerne taler om hårdere straffe, samtidig med at der ofte gives strafnedslag i retssager på grund af lange sagsforløb.

»Det er et paradoks af dimensioner,« siger han.

Advokaten er efterladt med det indtryk, at ingen på Christiansborg er helt klar over, hvor slemt det egentlig står til i retssystemet.

»Det forholder sig sådan, at politikernes manglende vilje til at finansiere domstolene i sidste ende kan betyde, at der gives mildere og lavere straffe til dem, de gerne vil give hårdere straffe,« siger han.

Må vente til 2027

Berlingske har talt med en række advokater, som er frustrerede over de lange sagsbehandlingstider.

Blandt dem er Anders Boserup Lauridsen, partner i firmaet Rødstenen i Aarhus.

En af hans klienter blev i november 2024 frifundet af byretten i en civil sag om professionelt ansvar.

Men sagen blev anket, og for nylig er klienten så blevet tilbudt at komme i landsretten i september 2027.

»Jeg synes ikke, at det er godt nok. Det her er en udramatisk sag, som ikke kræver ekstra bevisførelse, og alle parter er sådan set klar til at gå i retten. Det burde kunne klares på en halv til en hel retsdag. Alligevel skal vi nu vente i næsten to og et halvt år,« siger Anders Boserup Lauridsen.

»Min klient er blevet frifundet, og alligevel skal han nu i to år sidde og vente på en endelig frifindelse. Det har nogle store, mentale konsekvenser, som ikke kan gøres op i penge,« tilføjer han.

Advokaten vurderer imidlertid, at casen langt fra er usædvanlig.

Hans oplevelse er, at nogle af landets byretter de seneste år har fået nedbragt sagsbehandlingstiden, mens særligt landsretterne er udfordret.

»Jeg er medlem af en gruppe advokater i Aarhus, som alle bruger tid på at føre retssager. Vi mødes én gang i kvartalet, og sidst havde vi en uformel drøftelse om, hvem der skal i Østre Landsret om længst tid. Det er der, vi er kommet til,« siger Anders Boserup Lauridsen.

I et forsøg på at sikre fyldte fly til USA sænker SAS midt i højsæsonen priserne på flyrejser til USA.

Det sker, samtidig med at nye tal fra nyhedsbureauet Reuters viser, at antallet af transatlantiske flyvninger er faldet til, hvad det var før coronapandemien. Ifølge Reuters vælger europæerne USA fra som rejsemål på grund af Donald Trumps politik og en skærpet grænsekontrol.

»Ligesom mange andre europæiske flyselskaber justerer vi priserne til USA,« siger Alexandra Lindgren Kaoukji, SAS’ pressechef i Danmark.

Hun bekræfter over for Berlingske, at priserne på rejser til USA er lavere, end det var tilfældet i foråret.

Tal fra Reuters viser, at det samlede antal oversøiske ankomster til USA i maj faldt med 2,8 procent. Fra Vesteuropa alene blev der målt 4,4 procent færre rejsende, og her var det særligt danskere og tyskere, som havde fundet andre rejsemål end USA.

Tendensen står til at fortsætte sommeren over, som typisk er den travleste tid for luftfarts- og rejseselskaber, hedder det videre.

Svært med billigere billetter til USA

For nylig oplyste Air France-KLM, der ejer knap 20 procent af SAS, at det fransk-hollandske luftfartsselskab vil begynde at sælge billigere billetter til USA, fordi flyselskabet særligt havde fået sværere ved at sælge pladserne på økonomiklassen.

Ben Smith, topchef for Air France-KLM sagde, at Air France-KLM er stærkt afhængig af de populære transatlantiske forbindelser, som blandt andet også mange amerikanere benytter for at besøge Frankrig.

»Der er en efterspørgsel på økonomiklassen, men vi har været nødt til at sænke priserne for at fylde flyene op,« sagde han på den årlige generalforsamling i International Air Transport Association i New Delhi.

Samme sted sagde Virgin Atlantic Airways, at selskabet havde oplevet en vis svaghed på flyvninger over Nordatlanten. Virgin oplyste, at der fortsat var pæn interesse for de dyrere business class-billetter, mens der var mindre interesse for almindelige ferierejsebilletter.

Virgin-topchef Shai Weiss sagde, at Det Hvide Hus’ udmelding om toldsatser havde skabt tilbageholdenhed.

»Rejsende kan lide sikkerhed. Jeg tror, vi alle bare venter og ser, hvad der sker i juli efter den 90 dages pause i toldforhøjelserne,« sagde Shai Weiss.

Toldkrigen står til at blive genoptaget 9. juli, efter at Donald Trump satte den på pause, mens USA og EU forsøger at forhandle en handelsaftale på plads.

Stor rejselyst

Trods udfordringer på rejserne til USA viser de seneste tal, at Københavns Lufthavn er på vej mod ny rejserekord.

Og en rundringning, som Jyllands-Posten netop har foretaget til rejsearrangører viser, at danskernes rejselyst generelt er usvækket, og at de især gerne vil til Sydeuropa, hvor skovbrande og høje varmegrader ikke skræmmer.

Heller ikke SAS har generelt udfordringer med at tiltrække passagerer.

»Generelt oplever vi en stor øget rejseaktivitet og har flere gange i denne måned passeret 100.000 daglige passagerer – en milepæl, vi ikke har nået siden 2019,« fortæller Alexandra Lindgren Kaoukji fra SAS.

SAS har i USA forbindelser til New York, Boston, Washington, Atlanta, Miami, Chicago, Los Angeles, San Francisco og senest også Seattle.