SAS investerer nu massivt i sin flyflåde og køber mindst 45 nye fly med en option på ti yderligere.

Det siger topchef Anko van der Werff på et pressemøde i Vilhelm Lauritzen Terminalen i Kastrup.

Var man i tvivl om nyhedens størrelse, lod de fremmødte tilskuere med hujen og klappen forstå, at det er en stor nyhed for SAS.

Der er da også ifølge topchefen tale om en »dristig investering i SAS' fremtid« for over 25 milliarder kroner.

»Vi er her for at fejre et stort skridt i transformationen af SAS,« siger Anko van der Werff.

De nye passagerfly bliver af typen E195-E2 fra den brasilianske producent Embraer, der er et af verdens største på markedet efter Airbus og Boeing.

Flytypen er angiveligt 75 op til procent mindre støjende end de fly, der bruges i dag, og mere brændstofeffektiv, siger Anko van der Werff.

Han forklarer, at købene ikke ændrer på SAS ambitioner om at være et skandinavisk flyselskab.

»Vores destinationer er præcis, hvad verden leder efter i øjeblikket,« siger han.

Med købene på op til 55 nye fly udvider SAS sin flåde markant, da den i dag består af 131 fly ifølge Flightradar24.

Embraer E195-E2 har plads til op til 132 passagerer, hvor passagererne sidder to-og-to uden midtersæder.

Investeringen koster SAS mere end 25 milliarder kroner over fire år, og de første fly skal leveres i 2027.

Nye ejere og det nye SAS

Efter en livstruende økonomisk krise og en større rekonstruktion forestået ved de amerikanske domstole fik SAS, der længe var børsnoteret, i efteråret 2023 nye ejere.

Kapitalfonden Castlelake, erhvervsmanden Henrik Lind og den danske stat var blandt dem, der kom ind med kapital. Men måske vigtigst købte den franske-hollandske luftfartskoncern Air France-KLM sig også ind i ejerkredsen.

Med dem fulgte også et skift til en ny flyalliance. De er vigtige for luftfartsselskaberne og er skabt for at gøre det nemmere for passagererne at rejse rundt i verden, blandt andet gennem de såkaldte codeshare-aftaler, hvor luftfartsselskaberne har aftalt at sælge hinandens billetter.

For SAS betød det et farvel til Star Alliance og et nyt medlemskab i SkyTeam, hvor Air France-KLM og amerikanske Delta er blandt de dominerende aktører.

Delta har andre hubs i USA end dem, Star Alliances United Airlines benyttede. Det kan derfor også betyde andre destinationer i USA på længere sigt.

… Opdateres 

Med ét slag får den danske familiefond Chr. Augustinus Fabrikker kontrol med både møbelklenodiet Fritz Hansen og forlystelsesparken Tivoli.

Det meddeler fonden i en pressemeddelelse.

270 år gamle Chr. Augustinus Fabrikker, der grundlagde investeringsformuen på tobaksproduktion, køber således en anden tobaksfonds – C.W. Obels – andel af selskabet Skandinavisk Holding.

Skandinavisk Holding ejer 100 procent af møbelproducenten Fritz Hansen A/S og omkring 32 procent af Tivoli A/S.

Chr. Augustinus Fabrikker har hidtil noteret sig for en ejerandel på 65 procent af Skandinavisk Holding, mens C.W. Obel har ejet de resterende 35 procent.

Dermed får Augustinus-fonden fuld kontrol med Fritz Hansen, der har rødder tilbage til 1873.

Og da fonden i forvejen ejer 25 procent af Tivoli, får fonden også kontrol med den gamle have.

Et opkøb, der sker, da Chr. Augustinus Fabrikker ønsker at være »majoritetsejer eller betydelig ejer« af de selskaber, fonden investerer i, lyder det i meddelelsen.

»Vi har fremadrettet et ønske om i højere grad at være en betydelig ejer – og gerne en ejer, som har kontrol. Det giver os bedre muligheder for at tænke langsigtet og bringe vores erfaringer og kompetencer bedst muligt i spil. Samtidig har vi ønsket at få en større eksponering i forhold til Fritz Hansen og Tivoli, som vi har haft et mangeårigt og godt medejerskab af,« udtaler fondens administrerende direktør, Claus Gregersen.

Prisen oplyses imidlertid ikke i meddelelsen.

Det fremgår dog, at »handlen ikke umiddelbart (får) nogen konsekvenser for hverken Fritz Hansen eller Tivoli.«

Skandinavisk Holding bogførte sidste år en egenkapital på knap 650 millioner kroner, fremgår det af årsregnskabet.

Blev sammen rige på tobak

Der takkes desuden gensidigt for samarbejdet de to tobaksfonde imellem, som har haft historisk tætte bånd.

»Vi har gennem Skandinavisk Holding haft et glimrende samarbejde med Chr. Augustinus Fabrikker om ejerskaberne i Fritz Hansen og Tivoli – ligesom vi har et godt samarbejde på en række andre områder,« lyder det fra Anders C. Obel, der er administrerende direktør i C.W. Obel.

Begge selskaber har rødder helt tilbage til 1700-tallet, hvor de som mindre tobaksvirksomheder lagde grundstenene til fondenes milliardformuer.

I 1961 stiftede de to traditionsrige tobaksfabrikker sammen med R. Færchs Fabrikker i Holstebro giganten Skandinavisk Tobakskompagni.

I 2008 frasolgte koncernen en del af forretningen til British American Tobacco for knap 12 milliarder kroner.

Senere trak Færch-familien sig fra tobakseventyret, og Scandinavian Tobacco Group – som selskabet siden var blevet omdøbt – blev i 2016 børsnoteret.

Det gav C.W. Obel og Chr. Augustinus en indtægt på 1,8 milliarder kroner i det dengang fælles selskab Skandinavisk Holding.

Chr. Augustinus Fabrikker ejer fortsat 25 procent af selskabet, men har gennem årene spredt sine investeringer til flere andre brancher – blandt andet med ejerandele i forlaget Gyldendal, Kurhotel Skodsborg og bryggeriet Royal Unibrew.

Fonden har ejerandel i samlet 19 selskaber.

Og cigarkassen bugner. Af fondens seneste årsregnskab fremgår det, at Chr. Augustinus Fabrikker sidste år bogførte en egenkapital på 32 milliarder kroner.

Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen ejer ti procent af den svenske betalingstjeneste Klarna, der tidligere på året ville på børsen i New York.

Det blev forpurret af Donald Trumps uroskabende toldbombe i april – men nu er det tech-finansielle selskab klar til at gøre forsøget igen.

Det skriver Financial Times.

Det sker dog på et tidspunkt, hvor markedet for Klarnas primære køb-nu-betal-i-rater-senere-ydelse er kommet under pres.

Klarnas tab på kundekreditter steg i første kvartal med 17 procent siden sidste år. Samtidig har Storbritannien varslet at indføre strammere regler på området ved at indføre krav om kunders kreditværdighed i forbindelse med den slags ydelser.

Reglelstramninger og uro på markedet har fået Klarna til at satse på flere forskellige forretningsområder. Selskabet laver blandt andet et traditionelt debetkort sammen med Visa og tilbyder mobilabonnementer sammen med AT&T.

Alt sammen tiltag, som andre såkaldte »neobanker« også satser på lige nu.

»Klarnas strategiske skifte handler ikke kun om vækst. Det handler i virkeligheden om overlevelse på et marked, hvor der ikke længer er en forsvarlig position,« siger Liam Evans, ledende chef hos PwC, ifølge Financial Times.

Holch Povlsens aktier eksploderet i værdi

Den svenske fintech-virksomhed har oplevet markante op- og nedture siden 2017, hvor Anders Holch Povlsen købte sig ind for 225 millioner dollar. Samme år fik selskabet sin svenske banklicens.

I 2022 blev Klarna i en investeringsrunde vurderet at være hele 46 milliarder dollar værd, som Finans har beskrevet.

Men da Klarna var på vej på børsen i USA tidligere i år, lød værdiansættelsen af hele selskabet ifølge Financial Times på omkring 15 milliarder dollar.

Selvom det var markant mindre end i årene forinden, ville det stadig have gjort Klarna til en af de største børsnoteringer i USA i 2025.

Det ville også have betydet, at Danmarks rigeste mands aktier i Klarna ville være blevet op mod to milliarder dollar værd.

Financial Times skriver ikke, hvorvidt værdiansættelsen på omkring 15 milliarder dollar har ændret sig siden.

Klarna selv har ingen kommentarer.

Nykredits priser på realkreditlån har længe sat konkurrenterne i markedet til vægs. 

Men for første gang nogensinde gjorde Nordea det for to måneder siden billigere for kunderne at optage et realkreditlån i forsøget på at konkurrere med det Nykredit-ejede Totalkredit. 

Derfor vækker det også opsigt, at Danske Bank-ejede Realkredit Danmark nu hæver priserne.

»Vi havde regnet med, at priserne skulle nedad, for vi ved, at realkreditselskabernes kapitalgrundlag ikke længere er et problem. Nu kommer der så en dyne af forskellige gebyrer på alle mulige mystiske ting,« siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, til Finans. 

Prisstigningerne kommer, efter at Danske Bank ellers for nogle måneder siden valgte at fjerne gebyret på afdragsfrihed på udvalgte realkreditlån. 

Realkredit Danmark hæver priserne på en række områder i forbindelse med, hvis kunderne skal refinansiere eller indfri et lån. For eksempel hæver realkreditkoncernen kurstillægget for kunder, der skal indfri deres obligationer ved at købe dem tilbage fra 0,1 til 0,25 kurspoint.

Prisændringerne skyldes ifølge koncernen et generelt ønske om »en mere simpel prisstruktur«.

»Ensretningen og simplificeringen af vores priser vil forhåbentligt gøre det mere gennemskueligt for vores kunder,« udtaler Kamilla Hammerich Skytte, der er administrerende direktør i Realkredit Danmark, i et skriftligt svar til Berlingske. 

»Vi kan samtidig se, at vi i flere prissammenligninger står godt med konkurrencedygtige priser.«

Står fortsat godt i konkurrencen

Derfor mener Realkredit Danmark heller ikke, at koncernen med prisstigningerne stiller sig ringere i konkurrencen på boligløn. 

»Prisændringerne ændrer ikke på, at vi i Realkredit Danmark og Danske Bank hele tiden arbejder på at stå stærkt i konkurrencen om boligkunderne,« udtaler Kamilla Hammerich Skytte.

Hun kan ikke svare på, om de netop annoncerede prisstigninger udligner gevinsterne ved, at Realkredit Danmark for nylig valgte at fjerne gebyret på afdragsfrihed på udvalgte realkreditlån.

»Nettoeffekten af de forskellige tiltag – både prisnedsættelser og den aktuelle prisjustering – kan ikke stilles direkte op over for hinanden – og har i øvrigt heller ikke noget med hinanden at gøre,« lyder det. 

»Bundlinjen er, at vi er meget opmærksomme på konkurrencesituationen og stadig arbejder benhårdt for at vinde markedsandele på boligområdet samlet set for bank og realkreditudlån,« skriver hun. 

Sent lørdag stemte et snævert flertal i Senatet for, at et større hjørne af Donald Trumps omfattende økonomiske reformpakke – »One Big Beautiful Bill« – sendes videre til yderligere behandling i Repræsentanternes Hus.

Lovforslaget står til at ramme vedvarende energiprojekter med øgede skatter, og mandag morgen falder grønne danske aktier som Vestas og Ørsted.

Mandag lukkede Vestas-aktien med et fald på 7,97 procent, mens Ørsted faldt med 3,72 procent.

For ifølge The Wall Street Journal står vindmølle- og solcelleparker i USA til blive beskattet ekstra hårdt fra 2027, hvis kinesiske komponenter udgør en vis andel af projektet.

I praksis er de svære at komme udenom, da Kina i dag sidder på hovedparten af de nødvendige råstoffer og delelementer, der er nødvendige for den grønne sektor.

Dertil vil vedvarende energiprojekter i USA ifølge lovforslaget også kun være berettigede til statsstøtte – indført under Biden-regeringen – hvis de sættes i drift inden udgangen af 2027.

Tæt på værst tænkelige scenario

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er der for selskaber som Vestas og Ørsted tale om noget nær det værst tænkelige scenario.

Det skriver han i en analyse ifølge Ritzau, hvor handlen for Vestas' vedkommende ifølge Jacob Pedersen afspejler, at selskabet nærmest ikke får flere ordrer i USA.

»Så galt forventer vi ikke, at det går, men vi er meget overraskede over den næsten ekstreme politiske omvæltning for landvindindustrien«, skriver Jacob Pedersen og påpeger, at »det ligger reelt ikke langt fra de værst tænkelige scenarier«.

Ifølge MarketWire mener børshuset Citi også i en analyse, at lovpakken i skrivende stund ser ud til at ramme den grønne industri og producenter som Vestas hårdt:

»Selvom vedtægterne ved første øjekast kan ses som positive for leverandører, som ikke er blandt de lande, der ses på med bekymring (primært Kina), inklusive Vestas, kan forsyningskædernes kompleksitet skræmme udviklere.«

The Wall Street Journal skriver desuden, at Tesla-milliardær Elon Musk har kaldt den seneste version af reformpakken »komplet vanvittig og destruktiv«, fordi den skader »fremtidens industrier« og fremmer fortidens.

Masser af opgaver i de 98 danske kommuner løses allerede med større eller mindre hjælp fra kunstig intelligens, men det sker ret ukoordineret. Der vil derfor være enorme potentialer i at få de bedste løsninger, der virkelig giver fordele, ud til alle kommuner.

Det vurderer administrerende direktør Kristian Vengsgaard fra kommunernes fælles it-selskab Kombit, som gør klar til at give menneskehænder med til at få det til at ske og være koordinatoren.

»Danmark står over for at have for få medarbejdere til at passe de mange flere ældre, forsvaret skrues op, der stilles krav om digital suverænitet, og verden oplever mere og mere krig. Det kalder på, at vi står sammen i bussen. Det er utroligt vigtigt, at vi gør tingene så effektivt, smart og enkelt som overhovedet muligt, for det bidrager til at løse nogle af de andre problemstillinger i samfundet,« siger Kristian Vengsgaard, som kom til Kombit i 2023 efter i seks år at have arbejdet med digitaliseringen af det danske forsvar.

Det batter – også uden at nå 100 procent

Både Kombit og Kommunernes Landsforening forsøger at holde danmarkskortet over den faktiske brug af kunstig intelligens i kommunerne opdateret, men Kristian Vengsgaard er overbevist om, at der er mange flere projekter i gang, end man centralt kender til.

»Kommunerne arbejder i et forvirrende landskab. Nogle er nervøse for at gøre noget forkert i forhold til persondataforordningen, og snart kommer også EUs forordning om kunstig intelligens. Så mange er meget afventende, for ingen vil gøre noget ulovligt. Det store problem er at gå fra en idé og få noget i gang til at få det skaleret op til »produktion«. Det er supernemt at demonstrere, hvor godt det kan blive, men supersvært at gøre det helt så godt,« konstaterer Kombit-direktøren.

Han oplever dog stor foretagsomhed. I nogle kommuner bruger sosu-assistenter billedgenkendelse som hjælp til at vurdere, om ældre, der ligger hjemme, har tryksår eller liggesår. Andre bruger teknologien til at følge vejtræerne i kommunen, til vurdering af udretning af vandløb i klimaplaner, til beregning af, hvad der sker, når det regner meget, hvor vandet løber hen, og hvilke pumper der skal tændes/slukkes for og meget mere og andet.

»Det skal gøres hyperprofessionelt, hvis man skal kunne skalere et projekt til alle kommuner, og det skal så kunne gøre en væsentlig forskel. De store kommuner er i fuld gang og har masser af kræfter og kan finde penge i skufferne, så de kan entrere med store virksomheder og i kraft af skala hurtigt få værdi. For selvom kunstig intelligens kun måtte kunne løse 80 procent af givne opgaver, betyder det virkelig meget, hvis man har 100.000 sager om året på et område,« siger Kristian Vengsgaard.

Han er lidt bange for, at der opstår A- og B-hold blandt kommunerne. Derfor skal nuværende, gode løsninger bringes ud til alle kommuner, mens andre skal laves fra bunden i fællesskab med Kombit som koordinator.

Den kunstige intelligens som specialist

Lige nu arbejdes der med ChatGPT i de fagsystemer, som kommunerne har, altså kunstig intelligens, som er målrettet helt bestemte områder.

»Den kender lovgivningen og vejledningen til det pågældende system. I sygedagpengesystemet kan de kommunale medarbejdere nu stille spørgsmål og få at vide, hvilke paragraffer der kan komme i spil i bestemte tilfælde, samt få vejledning til, hvordan man i systemet indberetter lidt mere komplekse sager. Sagsbehandleren selv træffer stadig beslutningen, men får lavpraktisk støtte. Responsen, som vi har fået indtil nu, er, at der kommer virkelig gode og relevante svar. For det er naturligvis helt afgørende, at svarene er rigtige,« understreger Kristian Vengsgaard.

Omkring 20 kommuner har afprøvet de nye muligheder, som lige efter sommerferien rulles ud til alle 98 kommuner. Herefter skal tilsvarende funktioner gøres klar til kommunernes andre fagsystemer.

»Denne løsning kan kun svare på noget inden for sit eget område. Den kan ikke skrive en god konfirmationstale eller levere opskriften på at bage den perfekte banankage. Kombit laver de »kedelige« ting, så den kunstige intelligens er så dum som overhovedet muligt på alt andet end dér, hvor den skal være superklog. Fordelen er, at vi så slipper for, at den bruges til alt muligt mystisk, som vi så ikke konstant skal opdatere den med,« siger Kombit-direktøren.

Han ser »enorme potentialer« i at bruge kunstig intelligens til tale-til-tekst på områder, hvor der er rigtigt mange sager.

»Kommunerne gennemfører alene på beskæftigelsesområdet 2,5 millioner samtaler om året. Erfaringer viser, at når den digitale assistent er trænet ordentligt, får man faktisk et godt produkt, når den lytter med på en samtale og forstår rammen for samtalen. Så kan sagsbehandleren bruge dens arbejde, og borgere, der kommer til samtale, oplever en mere nærværende sagsbehandler, der ikke skal lytte og skrive og overveje under samtalen. Når borgeren giver lov til, at samtalen optages, er det geniale, at den kunstige intelligens ikke foretager afgørelsen. Den lytter bare og hjælper sagsbehandleren,« forklarer Kristian Vengsgaard.

At referatet er klar, når samtalen er slut, nedbringer samtidig sagsbehandlingstiden, ligesom teknologien gør det lettere at støtte nytilkomne sagsbehandlere.

»Lovgivningen på området er hyperkompleks. Beskæftigelseslovgivningen alene er 30.000 sider lang. Det tager derfor ret lang tid for en ny sagsbehandler at komme ind i,« siger Kombit-direktøren.

Styr på data og sikkerhed

De seneste måneders fokus på digital suverænitet – altså uafhængighed af amerikanske teknologigiganter – påvirker også kommunerne og Kombit.

»Man vil være helt sikker på, at data fra arbejdet med kunstig intelligens ikke ender et sted, som man ikke har lyst til at have dem. Det forsøger kommunerne i bedste omfang at inddæmme. Dette er årsagen til, at kommuner ikke indgår kontrakter, og derfor efterspørges centrale løsninger. Desuden er kunstig intelligens lidt af en sort boks – man ved ikke, hvad der foregår inde i maskinen. Den seneste tid er problemstillingen derfor kun accelereret, for hvor er ens data, og hvad bruges de til? Det bekymrer danskerne,« forklarer han.

Oveni kommer cybersikkerhedsudfordringerne.

»Kunstig intelligens kan i princippet være trænet til i bestemte situationer at gøre noget, som vi ikke bryder os om. Ved bestemte typer af kodeord og bestemte spørgsmål kunne den begynde at transportere oplysninger et andet sted hen uden at fortælle det. Det er rigtigt svært at finde ud af,« siger Kristian Vengsgaard.

Han understreger derfor igen vigtigheden af at gå sammen og dermed have kræfter til at håndtere også komplekse problemer.

»Jeg har en klar forventning om, at vi vil se mere samarbejde i det offentlige – blandt kommunerne alene og på tværs af det offentlige. Udfordringerne med at sikre, hvor ens data er og meget mere, kræver flere kræfter. Når et forsikringsselskab laver en chatløsning, konkurrerer det om den bedste kundeoplevelse. Det behøver kommunerne ikke. Her handler det om samlet at levere den bedst mulige kundeoplevelse. Samles kræfterne, kan det gøres endnu bedre. Og vi skal ikke opfinde alt fra bunden, men tage den gode løsning, som nogen har lavet, og skalere den til flere og så bruge kræfterne på at styre, træne og cybersikre. Det er smart at bruge og genbruge fællesskabet til at opnå skala,« understreger han.

»Kedeligt er godt«

Kombits fokus er derfor på de »kedelige« løsninger, der giver hjælp til hverdagen og er nemme, fordi der ikke er lovgivningsmæssige problemstillinger at forholde sig til, men som hurtigt giver klare effekter.

»Der er masser af standardopgaver i kommunerne, som man kan sætte strøm til og få effekt af,« mener han.

Dertil kommer vanskeligere opgaver, hvor man bruger historiske data til at forudsige fremtiden, for eksempel til at forudsige børneudviklingen i fremtidens folkeskole.

»Lige nu siger vi, at kedeligt er godt – så er vi også sikre på, at vi kan lave det nu. Men det begrænsede er også godt, så man kan bygge et modul som tale-til-tekst på relativt enkle områder. Endelig handler det om at tage noget, som nogen er kommet langt med, og bruge det hos alle de andre,« siger Kristian Vengsgaard.

Udfordringer kan dog være, at ikke alle kommuner nødvendigvis har det samme store datagrundlag og for eksempel har overblik over deres vejtræer.

»Udfordringerne er forskellige, selvom teknologien er der. Men vi er sat i verden for at gøre, hvad kommunerne har brug for. Vi er en nonprofitvirksomhed, der lever af at håndtere kommunale udfordringer i fællesskab for alle kommuner,« siger Kombit-direktøren, som samtidig ser, at den enkelte kommune løser nogle opgaver bedst.

Han advarer dog mod at tro, at kunstig intelligens er løsningen på alt.

»Med kunstig intelligens har vi fået en hammer, og så styrter man rundt og leder efter søm, som man kan banke i. Det handler også om at tænke sig om – uden at det behøver at gå langsomt. På en række områder kan vi sige, at kunstig intelligens godt kan bruges. På andre områder forestiller vi os at banke løs på noget, som i virkeligheden er en skrue. Derfor skal vi diskutere, hvor de nemmeste, mest effektive og vigtigste søm kan slås i, og hvor der er skruer, som skal kikkes på på en anden måde. For man skal ikke tro, at kunstig intelligens kan løse alt,« fastslår han.

Donald Trumps meget omtalte smartphone med guldbelægning er pludselig ikke længere »Lavet i USA«.

På Trump Mobiles website har man i al stilhed fjernet udtrykket »Made in the USA« i al omtale af den mobiltelefon, der angiveligt skal være klar til salg fra august.

Nu står der i stedet, at T1-telefonen er »designet med amerikanske værdier in mente«, skriver nyhedsbureauet Bloomberg og britiske BBC.

Telefonen blev ellers lanceret med brask og bram 16. juni, hvor det blev kraftigt understreget, at her var tale om en ægte, amerikansk telefon. Her blev den præsenteret som »vores LAVET I USA T1-telefon«, hvor der nu blot står »den nye T1-telefon«.

Eksperter påpegede nærmest øjeblikkeligt, at der skulle et mirakel til, hvis det skulle lykkes at producere en smartphone i USA. En mobiltelefon består af så mange højt specialiserede dele, som produceres forskellige steder i verden, at det slet ikke – og navnlig ikke med så kort lunte – kan lade sig gøre at fremstille telefonen fuldt og helt i USA.

Eksperter: »Et eventyr, der ikke er muligt«

Eksperterne omtaler tanken som »et eventyr, der ikke er muligt«.

En talsmand for Trump Mobile siger til BBC, at telefonen fortsat vil blive produceret – angiveligt samlet – i USA.

»Spekulationer om det modsatte er simpelthen upræcise,« lyder det.

Der er dog også andre ændringer af den kommende telefon. Dens skærm bliver nu på 6,25 tommer og ikke, som hidtil anført, på 6,78 tommer. Det fremgår fortsat ikke, hvem der i praksis producerer telefonen.

T1-telefonen har indgraveret, amerikansk flag på bagsiden af guldbelægningen. Den skal sælges for 499 dollar (cirka 3.200 kroner) med et månedligt abonnement til 47,45 dollar (306 kroner). Det inkluderer 20 gigabyte data om måneden.

Abonnementsprisen refererer til, at Donald Trump er USAs 47. og 45. præsident. Prisen ligger over, hvad USAs tre store teleselskaber tager.

Telefonen er det nyeste tiltag fra The Trump Organization, der er holdingselskab for den amerikanske præsidents forretninger. Sønnen Eric Trump er direktør i Trump Organization, som også bygger luksusboliger i blandt andet Saudi-Arabien.

Det var et hidtil uset våben i handelskrigen og kunne koste danske virksomheder milliarder – men nu har Donald Trump øjensynligt fået kolde fødder.

Én sten på vejen er blevet fjernet. Det betyder dog ikke, at erhvervslivet kan ånde lettet op.

Som en del af præsidentens opsigtsvækkende lovpakke »big beautiful bill« på over 1.000 sider havde Trump-administrationen nedfældet en tilføjelse til den amerikanske skattelovgivning.

Den såkaldte sektion 899, der ville være en radikal ændring af måden, hvorpå udenlandsk kapital beskattes.

I praksis ville lovændringen betyde, at der blev indført en slags kildeskat på op mod 20 procent på kapital, der føres ud af USA.

Dermed ville danske virksomheder, som opererer i USA, blive tvunget til at lægge milliarder i den amerikanske statskasse.

For Trump-styret mener, at en række lande har en »urimelig« skattepolitik over for amerikanske selskaber, og ville derfor rette en strafskat mod disse landes virksomheder.

Eller få landene til at lempe lovgivning, da manøvren – som Berlingske tidligere har beskrevet – var tiltænkt at ramme lande, som beskatter digitale tjenesteydelser.

Skatter, som Trump har set sig sur på, da amerikanske selskaber, som Netflix og HBO, dominerer sektoren.

Nu er den annoncerede strafskat imidlertid forsvundet fra den gigantiske lovpakke, hvilket blev annonceret af den amerikanske finansminister, Scott Bessent, på det sociale medie X.

»Efter måneders produktiv dialog med andre lande om OECDs globale skatteaftale vil vi annoncere en fælles forståelse blandt G7-landene, der forsvarer amerikanske interesser,« skrev finansministeren ifølge Reuters.

Selvom grebet om virksomhedernes hals løsnes, lurer problemerne, fortæller Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industris afdeling for global handel og investeringer.

»Det fjerner i hvert fald en væsentlig usikkerhedsfaktor for rigtig mange virksomheder med investeringer i USA, hvor de pludselig blev pålagt en kæmpe ekstra skatteregning,« siger han og tilføjer:

»Men der er jo stadig straftolden.«

Trak forslag før nederlag

For hele ræsonnementet bag handelskrigen er at straffe udenlandske virksomheder med told for at få dem til at investere i USA.

Men med den raison d’etre var den såkaldte sektion 899 selvmodsigende, da udsigten til skattesmæk ville hæmme udenlandsk investeringslyst.

»Det er noget af det, amerikanerne har fået øje på,« vurderer Peter Bay Kirkegaard og peger på, at der er flere årsager til, at Trump-administrationen nu trækker i land.

Dette skyldes blandt andet, at amerikanerne mener, der er fundet en fælles forståelse mellem G7- og OECD-landene om skatteforholdene for amerikanske virksomheder uden for USA.

For strafskatten handlede som nævnt ikke kun om at få tilført flere penge i den amerikanske statskasse. Truslen skulle også bruges som pressionsmiddel.

Hvilke indrømmelser Trump-administrationen har fået, er dog endnu uvist.

Desuden var præsidenten og finansministeren ikke sikker på, at den del af »big beautiful bill« ville blive stemt igennem af Kongressen. Kongressen gransker lige nu den over 1.000 sider lange lovpakkes enkeltdele.

»De kunne i stedet for at få nederlaget lige så godt trække forslaget tilbage og erklære en form for sejr,« siger han, og understreger, at straftolden fortsat er den største trussel mod Danmark, der eksporterer for et trecifret milliardbeløb til USA.

Usikkerheden om, hvilken told der vil blive pålagt europæiske virksomheder, består.

Selvom præsidenten efter eget udsagn har sat sin fremfærd »på pause« i 90 dage, siden handelskrigen eskalerede i februar og marts, er Europa fortsat pålagt en generel told på ti procent og yderligere straf på eksempelvis stål.

Den 9. juli er de 90 dage gået, og der forhandles nu mellem EU og Trump-administrationen om en aftale.

En aftale, der kan lande allerede i weekenden, fortæller Peter Bay Kirkegaard.

Under forløbet har EU afvist at acceptere en amerikansk straftold og har kontinuerligt svaret amerikanerne igen med økonomiske modtræk i samme størrelsesorden.

Flere europæiske statsledere har dog de seneste dage blødt EUs ellers stålsatte standpunkt op. 

Blandt andet Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der, ifølge mediet Politico anførte, at ingen told er at foretrække.

»Men hvis det er ti procent, vil det blive ti procent,« tilføjede han.

Det medførte kras kritik fra investorerne, da Harboes Bryggeri for halvandet år siden præsenterede en ny hr-direktør.

Valget var faldet på Vibeke Harboe Malling, som er uddannet sygeplejerske og i mange år har drevet hudklinik.

Hendes jobmæssige baggrund var imidlertid ikke det mest kontroversielle.

Det var derimod, at hun er gift med Harboes topchef, Søren Malling, og datter af den daværende formand, Bernd Griese.

»Som leder i et børsnoteret selskab skal man ikke hyre sin hustru eller datter som hr-direktør, når hun ikke er kvalificeret til det. Det går bare ikke. Den slags kan man gøre, hvis man driver en vognmandsforretning i Herning uden andre aktionærer,« udtalte Mikael Bak, direktør for Dansk Aktionærforening, om udnævnelsen.

Siden er der sket en del på bryggeriet med over 500 ansatte.

I august 2024 trak Bernd Griese sig som formand til stor glæde for mange aktionærer.

Og torsdag eftermiddag annoncerede Harboe så, at hans datter heller ikke længere skal være hr-direktør. Hun skal i stedet være en del af bestyrelsen.

»Det er et lille skridt i den rigtige retning og en beslutning, man som investor kun kan bifalde,« siger Mikkel Kirkegaard, indehaver af Kipet Capital, som ad flere omgange har investeret i Harboes Bryggeri.

Harboe er tidligere blevet kaldt »en skamplet på fondsbørsen« på grund af de mange sammenflettede interesser.

Og Mikkel Kirkegaard mener da heller ikke, at alt på bryggeriet nu er i den skønneste orden.

»Det er jo ikke, fordi Harboe pludselig er blevet klassens duks. Tillid tager tid at opbygge, og i min optik er Harboe stadig langt fra at være i mål,« siger han.

En personlig beslutning

Berlingske har stillet en række spørgsmål om Vibeke Harboe Mallings afgang til Harboes Bryggeri.

Herunder, hvem der har truffet beslutningen, og om hendes mand, topchef Søren Malling, har været involveret i den.

»Vibeke Harboe Malling har efter eget ønske valgt at fratræde sin stilling som CPO – Chief People Officer – på Harboes Bryggeri og i stedet stille op til bestyrelsen. Det er en personlig beslutning, Vibeke har truffet, som bryggeriet selvfølgelig respekterer,« skriver Harboes presseafdeling i en mail til Berlingske.

Bryggeriet har dog ikke svaret på, om beslutningen har været påvirket af den kritik, der er blevet rejst af udnævnelsen af Vibeke Harboe Malling.

En kritik, som Nordea – der er investor i Harboe – blandt andet var afsender af.

»Det er meget sjældent, at vi som investor vil have en mening om, hvem der er hr-chef. Lige præcis i dette tilfælde kan valget dog desværre kun styrke den opfattelse, at Harboe har udfordringer med troværdigheden omkring virksomhedens governance (styring, red.) og rekrutteringsprocesser,« udtalte Eric Pedersen, der er chef for ansvarlige investeringer i banken, i den forbindelse.

»Det ser ikke kønt ud«

Beslutningen om at stoppe i ledelsen betyder imidlertid ikke, at Vibeke Harboe Malling er færdig på Harboes Bryggeri.

Sammen med sine to søstre – Pernille Harboe Obling og Karina Harboe Laursen – ejer hun således 10,3 procent af aktierne i virksomheden.

Men der er tale om såkaldte A-aktier, som giver søstrene lige over 50 procent af stemmerne. Og dermed har de sidste ord i alle store beslutninger.

Vibeke Harboe Malling skal tilmed fremover være en del af bestyrelsen i bryggeriet, hvor hun blandt andet skal være med til at føre tilsyn med ledelsen.

Et skridt, der dog ikke falder i god jord hos Mikkel Kirkegaard fra Kipet Capital.

»Det er positivt, at hun ikke længere skal være en del af driften. Men som investor ville jeg foretrække, at hun heller ikke var med i bestyrelsen, når nu hendes mand er topchef. Det ser ikke smart ud. I den ideelle verden ville ingen af dem have de positioner, som de nu har,« siger han.

Synes du, at Søren Malling burde afsættes som topchef?

»Jeg synes ikke, det ser kønt ud, at den øverste direktør er en del af familien (der kontrollerer bryggeriet, red.). Og jeg har svært ved at forstå, hvorfor lige netop han skulle være den bedst mulige kandidat. Hvis resultaterne var gode, kan aktiemarkedet tilgive meget. Men det har de jo ikke været det seneste år,« siger Mikkel Kirkegaard med henvisning til, at bryggeriets aktiekurs det seneste år har været faldende.

Harboes Bryggeri har ikke ønsket at kommentere hans udtalelser.

Kritik af »Ølkongen«

Det er langtfra første gang, at der er blæst om Harboe, som er landets tredje største bryggeri efter Carlsberg og Royal Unibrew.

I over 35 år var Bernd Griese – Vibeke Harboe Mallings far – som øverste direktør og kontrollerende aktionær den altoverskyggende hovedperson på bryggeriet.

Men som omtalt i Berlingskes podcast »Ølkongen« sørgede Griese for, at Harboe i løbet af hans mange år ved magten købte ind for over 350 millioner kroner i hans private selskaber.

Handlerne er blevet mødt af hård kritik fra flere sider, mens hovedpersonen selv har afvist, at der skulle være et problem.

»Alle mine rådgivere siger til mig: Bernd, du har ikke gjort noget forkert. Så der er ikke noget at komme efter,« fortalte dengang 82-årige Bernd Griese sidste år til Berlingske.

Kort tid efter trak han sig dog som formand for bryggeriet.

I den forbindelse blev han afløst af Martin Lavesen, der er ledende partner i advokatfirmaet DLA Piper og formand for Advokatrådet.

Martin Lavesen har ikke ønsket at udtale sig til Berlingske om Vibeke Harboe Mallings exit fra Harboes Ledelse.

Apple vil ændre på sin App Store, hvor man henter apps til iPhones, iPads og Mac-computere, så det bliver billigere og mindre bøvlet for appudbyderne – i et sidsteøjebliksforsøg på at undgå nye kæmpebøder fra EU.

Den amerikanske it-gigant meldte ud om ændringerne torsdag, som var den frist, EU-Kommissionen havde sat, efter at Apple i april i år fik en bøde på 500 millioner euro (3,73 milliarder kroner) af EU-Kommissionen for at overtræde de nye skrappe regler i forordningen om digitale markeder (DMA), som trådte i kraft i maj 2023.

Apple risikerer at skulle betale dagbøger på op til fem procent af den gennemsnitlige, daglige omsætning globalt, hvis selskabet ikke retter ind.

I januar-marts i år havde Apple et dagligt salg på 1,06 milliarder dollar og et dagligt overskud på 275 millioner dollar (1,75 milliarder kroner).

Det bliver nu tilladt for appudviklere i EU – og kun her – at udbyde deres apps til Apple-udstyr andre steder end i Apples egen App Store, både i andre appbutikker og via egne eller andres hjemmesider.

Bødeblokken ligger stadig klar

Samtidig vil appudbyderne ikke længere være forpligtet til at bruge Apples betalingssystemer som hidtil. Netop dette krav fra iPhone-giganten har sendt milliarder ned i Apples pengetank, for Apple har taget op til 30 procent af alt salg af og gennem de apps, der udbydes til Apple-verdenen.

Ifølge Apple vil en appudvikler fremover maksimalt kunne komme til at betale 15 procent, og de fleste vil betale tættere på 10 procent.

EU-Kommissionen vil nu gennemgå Apples ændringer og se, om de overholder de gældende, opstrammede regler. Det vil ske ved at høre andre aktører på markedet, og først herefter afgøre Kommissionen, om ændringerne er tilstrækkelige, eller om bødeblokken skal frem.

Apple selv siger, at »EU-Kommissionen kræver, at Apple foretager en stribe yderligere ændringer i App Store. Vi er uenige i dette og planlægger at appellere«.

Truslen om mulige dagbøder til Apple kommer på et tidspunkt, hvor våbenhvilen i handelskrigen mellem USA og EU snart udløber. Det sker 9. juli. USAs præsident, Donald Trump, har gentagne gange beskyldt EU for at jage amerikanske virksomheder.

Apple fik i 2024 en EU-bøde på 1,8 milliarder euro (13,43 milliarder kroner) for at have udelukket konkurrerende musikstreamingtjenester fra iPhonen, hvor Apple selv har en musikstreamingtjeneste.