De første af den amerikanske elbilproducent Teslas førerløse taxier er rullet ud på vejene.

Det skete søndag i Austin i den amerikanske delstat Texas og bliver af topchef og storejer Elon Musk set som afgørende for Teslas finansielle fremtid på et tidspunkt, hvor myndighederne gransker den selvkørende teknologi.

Teslas aktionærer håber på, at taxitjenesten kan bringe selskabet tilbage igen. Elon Musks politiske engagement på Donald Trumps side har kostet Tesla et markant fald i salget, fordi forbrugere verden over har boykottet Tesla og direkte protesteret mod selskabet.

Der var da også op til lanceringen søndag demonstrationer i Austin mod Teslas såkaldte »robottaxier«, skriver The Guardian.

Begrænset premiere

Omkring ti biler af typen Model Y er sendt ud på vejene. Med i hver af dem sidder en Tesla-ansat på passagersædet, klar til at gribe ind. Samtidig er det i begyndelsen kun en udvalgt gruppe af influencere på sociale medier, der får adgang til at køre med bilerne.

Taxierne vil også kun køre inden for begrænsede områder, hvor de blandt andet undgår udfordrende vejkryds, og de er koblet op over mobilnettet til et kontrolcenter, som kan gribe ind, hvis der opstår problemer, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Prisen for en tur ligger lige nu fast på 4,20 dollar (27,22 kroner, red.).

De amerikanske trafikmyndigheder, National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA), er i gang med flere undersøgelser af Elon Musks udsagn om, hvad Teslas autopilot og »fuldt selvkørende« systemer evner. 

Trods navnet skal der stadig sidde et menneske ved rattet og være fuldt opmærksom på trafikken i modsætning til Googles Waymo-taxier, der som det eneste selskab i USA kører rundt i flere amerikanske byer helt uden chauffør.

Så sent som i begyndelsen af maj udbad NHTSA sig yderligere oplysninger om den teknologi, der indgår i taxierne.

Ifølge Washington Post har der været 17 dødsulykker og fem med alvorligt sårede, hvor Teslas teknologi indgår. Tesla var gennem flere år det ubestridt største elbilmærke og optrådte derfor hyppigere i ulykkesstatistikkerne.

Klar til hurtig udrulning

Elon Musk, der er verdens rigeste mand, skrev tidligere i juni i et opslag på X, som han ejer, at der »om nogle få måneder« vil rulle 1.000 selvkørende taxier rundt i storbyer som San Francisco og Los Angeles på den amerikanske vestkyst. Han kalder lanceringen af de selvkørende biler for »kulminationen på et årtis hårdt arbejde«.

Elon Musk har talt om premieren i Austin siden sidste sommer, men lanceringen har hele tiden rykket sig, fordi »vi er superparanoide om sikkerheden«.

En gruppe demokratiske senatorer i Texas bad da også i sidste uge Tesla om at udsætte premieren på de nye selvkørende taxier til september, indtil en ny lov om selvkørende biler træder i kraft.

Ud over Waymo og Tesla afprøver Amazon og Volkswagen/VW også førerløse taxier i Austin.

Selvkørende biler på offentlige veje er fuldt afhængige af hurtige, mobile dataforbindelser, som skal levere dem de afgørende vigtige oplysninger i massevis uden forsinkelse, der gør det muligt at køre ordentligt og undgå sammenstød og uheld. 

Bilerne er selv udstyret med sensorer, som iagttager, hvad der sker omkring bilen, og teknologien skal så sikre, at bilen reagerer, som hvis der sad en menneskelig chauffør bag rattet.

Eksperter påpeger risiciene ved at sikre ordentlige forbindelser konstant, når antallet af selvkørende biler måtte vokse, ligesom de advarer om, at der er grænser for, hvor mange selvkørende biler en person er i stand til at overvåge på afstand.

Historien om den kuldsejlede fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank har mandag taget en ny drejning.

Middelfart Sparekasse har meddelt, at den har købt SJF Banks ejerandel i Nordfyns Bank og dermed sidder på omkring en fjerdedel af aktiekapitalen.

Overtagelsen er sket med henblik på at fusionere Middelfart Sparekasse med Nordfyns Bank.

- Et fælles institut vil få en solid position på Fyn, og selv om der er tale om en bank og en sparekasse, drives Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse ud fra nogle principper, der minder meget om hinanden, siger administrerende direktør Martin Baltser fra Middelfart Bank i en pressemeddelelse.

Det var oprindeligt tanken at fusionere Fynske Bank og Nordfyns Bank, og der var allerede udarbejdet en aftale og en model, hvor Fynske Bank skulle være den fortsættende bank.

I forbindelse med fusionen ville aktionærerne i Nordfyns Bank få vekslet deres aktier til aktier i Fynske Bank.

Men en gruppe af aktionærer i Nordfyns Bank - med SJF Bank i spidsen - afviste tilbuddet, og derfor blev de ekstraordinære generalforsamlinger, der skulle have behandlet fusionen, aflyst i sidste uge.

Tilbuddet svarede til, at Nordfyns Banks aktionærer ville få omkring 380 kroner per aktie.

Middelfart Sparekasse har købt SJF Banks aktiepost for en pris, der svarer til 510 kroner for en aktie.

Middelfart Sparekasse driver 14 filialer primært på Fyn og i Jylland, men også med en afdeling i København.

Den er blandt Danmarks største sparekasser og har mere end 400 ansatte.

Nordfyns Bank har sit ophav i Bogense ikke langt fra Middelfart. Den har otte filialer på det nordlige Fyn og har både hovedsæde og et erhvervscenter i Odense.

/ritzau/

Aktiekursen i medicinalgiganten Novo Nordisk falder fra morgenstunden mandag med omkring 1,70 procent. Konkurrenten Zealand Pharma ligger på et fald på lige under 2,00 procent.

Mandag morgen er præget af røde tal på C25-indekset over de 25 mest handlede aktier i Danmark. Efter 25 minutters handel lå C25-indekset i -0,40 procent.

Novo Nordisk fremlagde i weekenden i Chicago nye data for sine satsninger inden for vægttabsmedicin, der er det helt store marked for medicinalselskaberne. Især midlet Amycretin har imponeret med et betydeligt vægttab over 36 uger, men nye data om Wegovy, Amycretin og Cagrisema viser alle gode tegn. Det skærper konkurrencen med amerikanske Eli Lilly, som går efter samme marked.

»Rom blev ikke bygget på en dag, og på samme måde kan Novo Nordisk på kort sigt næppe overbevise investorerne om, at de med sikkerhed har generobret scenen som det dominerende selskab inden for vægttab, selskabet med det stærkeste bagkatalog (af positive sideeffekter) og bredt repræsenteret inden for GLP, Amylin og kombinationsprodukter,« konstaterede investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet, inden aktiemarkedet åbnede.

I den anden ende af børsindekset ligger rederigiganten A.P. Møller-Mærsk, hvis kurs lå i omkring +0,70. Den voksende uro i Mellemøsten skaber forventning om højere fragtpriser, og her står Mærsk-koncernen stærkt med sin omfattende flåde af transport- og containerskibe, som sikrer, at en stor del af verdens vareforsyninger når frem.

Uroen betyder derfor, at der bliver øget rift om pladsen om bord.

Kaffeproducenten Lavazza Danmark har for første gang rundet en milliard kroner i omsætning.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet for 2024.

I løbet af året har Lavazza Danmark omsat for 1,24 milliarder kroner, hvilket er 32 procent mere end året før.

Samtidig er kaffeproducentens indtjening øget med 41 procent til 49,1 million kroner.

Hvis man spørger den administrerende direktør i Lavazza Danmark, Tom Faurschou, har 2024 været et godt år set ud fra resultaterne.

Men det har også været et år præget af uro, usikkerhed og stigende kaffepriser, fortæller han.

- Det har været et turbulent år med høje prisstigninger på råkaffe kombineret med geopolitiske udviklinger, som har haft stor effekt på dollarkursen, siger Tom Faurschou.

Råkaffe handles i dollar, og derfor betyder dollarkursen meget for et selskab som Lavazza Danmark, der videresælger kaffe.

Selskabet forhandler kaffemærkerne Lavazza og Merrild i Danmark og eksporterer også kaffe til de nordiske og baltiske lande.

Prisstigningerne på råkaffe har Lavazza Danmark forsøgt at sende videre ved også selv at hæve priserne. Og det er lykkedes uden at tabe kunder i detailhandlen, lyder det.

- På trods af høje prisstigninger har vi vundet markedsandele. Vi er hjulpet af, at trenden inden for kaffe går mod kvalitetskaffe som helbønner og kapsler, siger Tom Faurschou.

Det er primært prisstigninger, som har drevet selskabets vækst i 2024.

Overordnet sælger Lavazza Danmark dog mindre kaffe end tidligere. Det skyldes, at en nedgang i salget af filterkaffe ikke helt bliver opvejet af øget salg af helbønner og kapsler, siger Tom Faurschou.

Derfor vil Lavazza Danmark fremover blandt andet fokusere på at udvikle nye produkter i kvalitetssegmentet.

I år har selskabet eksempelvis lanceret en iskaffe, som kan drikkes direkte fra dåsen.

- Det er en hel ny kategori for os, som kan få unge mennesker ind i kaffekategorien. Det er gået rigtig godt, og salget ligger noget over vores forventninger, siger Tom Faurschou.

Merrild Kaffe blev stiftet af Møller Merrild, der købte en kafferister i 1960 og solgte sin hjemmeristede kaffe i sin egen købmandsbutik i Kolding.

I 1970'erne begyndte han og konen Vera også at sælge kaffen til supermarkeder i resten af landet, og Merrild Kaffe blev landskendt.

Merrild Kaffe blev senere solgt til hollandske Douwe Egberts, inden italienske Lavazza købte Merrild-brandet i 2015.

/ritzau/

Danske industrivirksomheder mangler i stadigt stigende grad ordrer.

Det fremgår af Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for juni, som er resultatet af en rundspørge blandt en række erhvervsvirksomheder i forskellige brancher.

De bliver blandt andet spurgt om, hvad der forhindrer dem i at producere mere.

Her svarer hele 51 procent af industrivirksomhederne, at de er påvirket af mangel på efterspørgsel.

Det er en stigning på fem procentpoint i forhold til maj, og det er samtidig den højeste andel i de 35 år, hvor statistikken er lavet.

Går man bare nogle år tilbage, var det ellers mangel på materialer og udstyr, der var den største udfordring for industrien. Det gav 65 procent udtryk for i april 2022.

Nogenlunde samtidig gav mere end 40 procent udtryk for, at manglende arbejdskraft satte en begrænsning på, hvad de kunne producere.

I den seneste undersøgelse er det kun henholdsvis 13 og 9 procent, der angiver disse to årsager som begrænsende.

Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, mener, at årsagen til den manglende efterspørgsel skal ses i sammenhæng med de bebudede amerikanske toldstigninger.

De fik mange virksomheder til at fylde op på lagrene, som de siden har tæret på.

- Her og nu er jeg ikke super bekymret over for udviklingen i efterspørgslen efter danske industrivarer, og vi forventer overordnet en fortsat fornuftig udvikling i industriproduktionen over de kommende måneder.

- Men det er klart, at vi følger udviklingen tæt, og at en forværring i handelskrigen med USA er en stor usikkerhed, siger han.

Danmarks Statistik beregner også en samlet erhvervstillidsindikator på baggrund af besvarelserne. Den steg svagt fra 103,0 til 103,3 i juni.

Billedet flugter godt med de tilbagemeldinger, som Dansk Industri får fra deres medlemmer.

- Der er fortsat lidt flere, som melder om gode frem for dårlige vækstudsigter, men usikkerhed fylder meget og er aktuelt den største barriere for vækst i det kommende år, siger Morten Granzau, der er vicedirektør i Dansk Industri.

En erhvervstillidsindikator over 100 er et udtryk for, at der generelt er positive forventninger til fremtiden.

/ritzau/

God morgen, og velkommen til ugens første Business-overblik denne mandag op til sankthansaften! 

Olieprisen nåede kortvarigt sit højeste niveau siden januar mandag morgen, hvor aktiekurserne i Asien faldt efter USAs angreb på iranske atomanlæg.

Angrebet skaber frygt for, om Iran kan komme med modsvar, der kan medføre risici for den globale handel og skabe inflation.

De store udsving blev inddæmmet, og der er ingen tegn på panik på markederne, skriver nyhedsbureauet Reuters. Olieprisen lå omkring 2,8 procent – på 78,42 dollar pr. tønde råolie – efter det oprindelige højdespring på 5,7 procent.

Fokus er på, om Iran lukker for trafikken gennem Hormuzstrædet, hvorigennem op mod en fjerdedel af verdens olietrafik og 20 procent af verdens gasleverancer foregår. Strædet er på sit smalleste sted blot 33 kilometer bredt. Tidligere lukninger har ifølge JP Morgan fået oliepriserne til at stige med helt op til 76 procent.

British Airways og Singapore Airlines har aflyst flyvninger til Dubai, og flere end 150 luftfartsselskaber – herunder Air France-KLM, American Airlines og Japan Airlines – har omdirigeret eller indstillet flyvninger, efter at luftrummet over Israel, Irak og Jordan blev lukket, skriver Financial Times.

Samtidig har krigen mellem Iran og Israel allerede presset priserne på diesel og flybrændstof op på det højeste niveau i 15 måneder. Diesel er steget med 60 procent, flybrændstof med 45 procent.

Status på markederne

Dagens vigtige

Pensionskæmper har skudt 42 milliarder ekstra i grøn omstilling. Trods strid modvind for mange store klimaprojekter har danske pensionsselskaber sidste år øget deres grønne investeringer fra 343 til 385 milliarder kroner, viser en ny opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P) ifølge Finans. 

»Det første jeg tænkte var, om vi havde regnet forkert. Men det har vi altså ikke,« siger Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P. Nu mangler selskaberne kun 65 milliarder kroner for at nå tilsagnet om at støtte klimakampen med 450 milliarder kroner i 2030.

**

DSV-topchef pressede formand før direktørfyring. Transportgiganten DSVs topchef, Jens Lund, spillede ifølge kilder en central rolle i forløbet, da tidligere administrerende direktør Jens Bjørn Andersen forlod topposten efter 15 år og udløste et chok på aktiemarkedet, skriver Børsen.

Jens Lund pressede på for at tage over og tilkendegav, at han var parat til at forlade koncernen, hvis han ikke blev udnævnt. En ekspert kritiserer forløbet, mens Jens Lund og DSV ikke vil kommentere avisens oplysninger.

**

Jyllands lufthavne i hård kamp. Lufthavnene i Aalborg, Aarhus og Billund slås indbyrdes om både flyselskaber og passagerer. Eksperter ser Aarhus-lufthavnen stå i den sværeste position, men de to andre står også over for udfordringer og faldgruber, skriver Finans. 

Med tre lufthavne inden for et begrænset område ender det ofte med, at ingen af dem får de toptimale udbud af ruter. I 2024 var Billund Lufthavn størst med knap 4 millioner passager, Aalborg Lufthavn næststørst med knap 1,5 millioner og Aarhus Airport tredjestørst med 500.000 passagerer.

**

Skattekriminalitet skal udløse hårdere og hurtigere straf for bandekriminelle. Straffen skal falde hurtigere og hårdere for rockere og bandekriminelle, der falder tilbage i kriminalitet, efter at de har fået eftergivet deres gæld til det offentlige. Nu får selv en bødestraf på 50.000 kroner for skattekriminalitet gælden til at genopstå, skriver Berlingske.

**

En million træer og buske smides på komposten. En jysk planteskole må smide en million planteklare træer og buske på komposten, fordi politikerne endnu ikke er enige om, hvordan Danmark skal dækkes af grøn skov. Det skriver Jyllands-Posten. 

Til efteråret skal de små træder fra Højgård Planteskole brændes og bruges som fjernvarme, selv om de kunne have været en del af den ambitiøse skovrejsning som led i den grønne omstilling. »Det er ærgerligt, vi har jo brugt meget tid og energi på at producere de her planter,« siger medejer Erik Andersen.

God dag og god sankthansaften!

Et hul i skattelovgivningen har betydet, at Gældsstyrelsen siden 2021 har eftergivet gæld til rockere- og bandekriminelle i exitforløb uden at stille modkrav om, at de skal holde sig ude af kriminalitet. 

Den betingelsesløse eftergivelse har betydet, at rockere- og bandemedlemmer gældfri har kunnet vandre tilbage i de kriminelles rækker uden risiko for, at deres gæld på op til flere hundrede tusinde kroner genopstod.

Efter Berlingskes afdækning af sagen blev der i februar indgået en bred politisk aftale, der skal lukke hullet, så det ikke er en gratis omgang at få slettet sin gæld. Heller ikke for andre, der måtte få eftergivet deres gæld og efterfølgende begå kriminalitet. 

Aftalen skal overordnet sikre, at de, som får en håndsrækning fra staten i form af gældseftergivelse, ikke misbruger den chance.

Men nu lægger aftalepartierne op til en yderligere stramning af reglerne.

Aftalen fra februar indebærer, at gælden genopstår, hvis en borger inden for en femårig periode fra det tidspunkt, hvor gælden er sløjfet, sigtes for kriminalitet og ved en endelig dom idømmes fængsel.

Den nye stramning gælder helt specifikt skatteøkonomisk kriminalitet og følger af en tillægsaftale, som blev indgået i sidste uge, og som Berlingske nu kan løfte sløret for.

En bøde er nok

På skatteområdet får betingelserne for gældseftergivelse altså nu et ekstra vrid.

For med tillægsaftalen kan alene en bøde medføre, at en skyldners gæld vil genopstå. Det kommer til at ske, hvis vedkommende får en bødestraf på 50.000 kroner eller derover for overtrædelser på skatteområdet.

Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) har partierne indgået en aftale, »der rammer en vigtig balance«.

»Hammeren falder hårdt for dem, der misbruger samfundets tillid ved at begå kriminalitet, efter de har fået eftergivet gæld til det offentlige. Det gælder også skatteøkonomisk kriminalitet,« lyder det fra Rasmus Stoklund, der mener, at det er »helt rimeligt«.

Ifølge Venstres skatteordfører, Preben Bang Henriksen, har »vi på skatteområdet bevidst ønsket at medtage også større bøder, så de også straks udløser ellers afskrevet gæld«.

Provokerende 

Danmarksdemokraternes retsordfører, Betina Kastbjerg, kalder det et vigtigt signal, at »vi nu klokkeklart siger, at eftergivet gæld genopstår, hvis man misbruger samfundets tillid«.

»Men der skal ikke være tvivl om, at vi gerne var gået endnu længere,« lyder det fra Betina Kastbjerg.

At netop bødestraffe for skattekriminalitet kommer ind som en betingelse i den politiske tillægsaftale er næppe tilfældigt, vurderer forsvarsadvokat Karoline Normann, der i mere end ti år har siddet i Advokatrådets strafferetsudvalg, senest som formand. 

»Hvis du får eftergivet din gæld til det offentlige og efterfølgende begår skattekriminalitet og snyder Skat, så vil skattemyndighederne være til grin. Det vil af de fleste nok opleves som provokerende,« siger Karoline Normann.

Berlingske kunne i efteråret netop berette om et tidligere bandemedlem, som genoptog sin kriminelle løbebane, et års tid efter at han var gået i et såkaldt exitforløb.

I det forløb kunne bandemedlemmet potentielt have benyttet en rosende udtalelse fra Østjyllands Politi til at forsøge at få slettet gæld til det offentlige. Om vedkommende har fået eftergivet gæld, vil skatteministeren ikke oplyse.

Forsidefrygten

Ifølge Annette Olesen, der er kriminolog ved Aalborg Universitet, sigter tillægsaftalen netop mod at undgå den slags historier. 

»Politikerne vil ikke have forsider med historier med rockere, der har fået eftergivet gæld, og efterfølgende går tilbage til deres miljø. Det her er et tydeligt tegn på, at politikerne er bange for den slags forsider, og at de helgarderer sig – også ved at lade reglerne gælde for alle, der får eftergivet gæld,« siger Annette Olesen.

Hun mener, at de nye regler om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige falder helt i tråd med andre skærpelser på det kriminalpolitiske område, hvor der er kommet flere bandepakker og senest også er bebudet strafforhøjelser på en række områder. 

At netop skattekriminalitet kommer i særskilt fokus giver ifølge Annette Olesen god mening. 

»Politikerne har længe gået efter at ramme rocker- og bandemedlemmernes økonomi, så derfor giver det god mening, at det netop er på skatteområdet, at betingelserne er ekstra hårde. Det går rigtig fint i spil med anden politik på området,« siger hun.

»Jeg synes, at det er en rigtig god idé at indføre de her betingelser i lovgivningen, hvis det så samtidig medfører, at man tør eftergive flere dømtes gæld, fordi vi ved, at gæld er et kæmpe benspænd i forhold til at komme tilbage og leve kriminalitetsfrit,« siger Annette Olesen.

Nultolerance

Ifølge Michael Gøtze, juraprofessor ved Københavns Universitet, sender politikerne med tillægsaftalen »et meget klart politisk signal om nultolerance over for skatteøkonomisk kriminalitet«.

»Signalet ligger i forlængelse af det generelle fokus på skattesnyd de senere år, som med udbytteskattesagen og andre sager som bagtæppe er blevet en slags særlig kriminalitet med samfundet som »offeret«,« siger Michael Gøtze og tilføjer.

»Man får indtryk af, at politikerne benytter lejligheden til at minde om, at en god borger er en god skatteborger«.

Berlingske kunne netop i sidste uge fortælle, at skattemyndighederne har intensiveret deres jagt på de store fisk i den kriminelle underverden. Det sker ved hjælp af et nyt, potent it-våben, Skat Intel, der er udviklet til at finde de store fisk ved at afdække personnetværk og mønstre på tværs af indtil videre op til 25 datakilder.

Ingen regler uden undtagelser, så i tillægsaftalen er partierne også blevet enige om, at »helt særligt socialt udsatte – kendetegnet ved hjemløshed, psykisk sygdom og mangeårigt misbrug« skal kunne undtages fra, at sløjfet gæld genopstår. 

»Det kan ske, hvis de anmoder om det, og hvis visse betingelser er opfyldt,« står der i aftalen. 

Det endelige lovforslag forventes at blive fremsat i løbet af efteråret 2025, så de nye regler kan træde i kraft 1. januar 2026.

Bag aftalen står regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Olieprisen stiger i kølvandet på USA's angreb på tre atomanlæg i den olieproducerende stat Iran i weekenden.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til mandag dansk tid.

Da handlen åbnede efter weekenden, steg priserne med mere end fire procent på både den europæiske Brent-olie og den amerikanske WTI-olie.

Prisen nåede ved børsåbningen det højeste niveau siden januar i år.

Siden er priserne faldet en smule.

Natten til mandag ligger prisen på en tønde Brent-olie således 2,2 procent højere end ved børsåbning, mens prisen på en tønde WTI-olie er steget med 2,1 procent, siden handlen åbnede.

Iran er verdens niende største producent af olie. Landet producerer omkring 3,3 millioner tønder olie om dagen. Halvdelen af olien eksporteres, mens landet beholder den anden halvdel til eget forbrug.

Prisen på olie bevæger sig typisk, når der udspiller sig en konflikt i den del af verden.

Spændinger i Mellemøsten kan nemlig skabe bekymring for, at det får en betydning for olieforsyningerne - og dermed prisen.

Iagttagere af oliemarkedet frygter, at Iran som modsvar på de amerikanske angreb vil lukke Hormuzstrædet.

Søndag var der meldinger om, at Irans parlament vil lukke Hormuzstrædet.

Den endelige beslutning ligger dog angiveligt hos Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd.

Strædet, der ligger mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten, er et af de mest trafikerede i verden. En femtedel af verdens olie transporteres ad denne rute.

Økonomer hos banken MUFG advarer ifølge AFP om stor usikkerhed i udviklingen af olieprisen. I en analyse fra økonomerne lyder det, at olieprisen kan stige med op til 10 dollar per tønde.

/ritzau/

Måske kan du ånde lettet op ved denne konklusion.

Du er ikke »dømt ude« af de ambitiøses klub, hvis du fysisk ikke kan få dig selv til at lave et opslag på LinkedIn med et billede af dig selv. 

Faktisk er rådet fra tre kvinder, der på hver sin måde lever og ånder LinkedIn – og har knækket koden til være noget ved musikken på den sociale platform – at du hellere helt skal lade være. 

Alle kan afkode et generisk og personlighedsløst opslag, og det gavner hverken dig eller dit netværk, lyder det.

Så er det på plads.

Men hvis du gerne vil gøre dig bemærket i karriereøjemed på LinkedIn, er der flere pointer at tage med. Også for dem, der allerede er aktive og tror, at de gør det rigtige.

For LinkedIn-nørderne peger også på en særlig type opslag, de gerne så forsvinde ud af deres feed for altid.

Lad være med at tro, at det handler om dig

Eva Sachse har gjort en forretning ud af at hjælpe virksomheder og enkeltpersoner med at komme ud over rampen på LinkedIn.

Her ser hun igen og igen, at personer eller virksomheder har fuldkommen misforstået formålet med LinkedIn.

»Vi ser bare mange opslag, hvor det hele tiden er mig, mig, mig, vi, vi, vi, os og os,« siger hun. 

I sin grundkerne er LinkedIn skabt som et professionelt netværk, hvor man deler viden og styrker sine karrieremuligheder i en faglig kontekst. Derfor lyder et af hendes vigtigste råd også: Vær bevidst om det, når du færdes på LinkedIn.

»Der er efterhånden kommet meget navlepilleri om, at man er blevet fyret, så har man været stresset og det ene og det andet,« fortæller hun.

Den slags opslag kan nogle gange godt få mange likes eller nå ud til mange mennesker, men hvis du gerne vil profitere af din tilstedeværelse på LinkedIn, skal du tænke i andre baner, lyder anbefalingen.

»Du skal tænke over, hvad det er, du kan hjælpe dit netværk med,« siger hun og forklarer, at det kan være alt fra tips til, hvordan man bruger et arbejdsværktøj, eller inspiration, der kan få folk til at tænke over situationer fra arbejdslivet, som man kunne have håndteret på en anden måde. 

Dermed ikke sagt, at man ikke må bruge sig selv eller dele ud af personlige oplevelser, slår Eva Sachse fast. Men det skal gøres med omtanke.

Blær eller ej 

Berlingske har også spurgt Caroline Cecilie Olesen til råds. Til daglig arbejder hun som kommunikationsrådgiver i et PR- og kommunikationsbureau, og så er hun hyperaktiv på LinkedIn, hvor over 5.000 mennesker følger hende og endnu flere liker hendes opslag.

For en måned siden sad hun med i juryen på et initiativ, der hver måned kårer det bedste LinkedIn-opslag. 

Vinderopslaget kom fra en pædagog, der fortalte, hvordan en lille dreng i en institution havde skammet sig over at gå i lyserøde sko.

Som reaktion købte pædagogen selv et par lyserøde sko.

»Det jo ikke kun et godt opslag, fordi han har købt de lyserøde sko. Det er det også, men det er primært, fordi han lukker os allesammen ind i sin profession som pædagog og fortæller om, hvad man kan gøre sig umage med i hans felt, og den slags opslag elsker jeg,« fortæller Caroline Cecilie Olesen.

Det er klart, at der i ønsket om at være mere aktiv på LinkedIn typisk også vil ligge et underliggende ønske om, at man selv får noget ud af det.

Og hvis målet er at promovere sig selv – som jobkandidat eller som en stærk profil i sin branche – bør man i det mindste stå ved det og gøre det så effektivt som muligt.

Sådan lyder et af budskaberne fra Caroline Rossmeisl, der i år var med på Berlingskes Talent 100-liste og både er vært på podcasten »Karriereklubben«, kommunikationspartner i Novo Nordisk og meget aktiv på LinkedIn med over 3.000 følgere.

»Jeg synes altid, at man skal stille sig selv spørgsmålene om, hvorfor man gerne vil dele noget, og hvad andre kan få ud af det. Og hvis det bare er for at vise, at man er cool, så synes jeg, at man skal stå ved det,« siger hun og forklarer, at man kan bruge flere sproglige greb for at gøre det mere charmerende. 

»Man kan prøve at have en lidt ironisk distance til det, eller også kan man også bare skrive det, som det er – at man er megastolt af sig selv.«

Helt lavpraktisk fortæller alle tre kvinder, at man skal tænke over, hvordan man i den første sætning kan fange sin læser. 

Selv bruger Caroline Rossmeisl ofte Disney-referencer, citater fra sange eller andre genkendelige elementer som indledning på sine LinkedIn-opslag, ligesom hun beskriver sig selv som »your corporate Hannah Montana«. 

Adspurgt, om hun tænker over, om folk kan tage hende seriøst, forklarer hun, at det handler om at mestre balancen mellem at vise, at man er ambitiøs og passioneret omkring sit arbejde – men samtidig også vise, at der er et menneske bagved.

»Jeg prøver at bilde mig selv ind, at jeg er et forholdsvist humoristisk menneske. Så jeg prøver bare at være mig selv. Så kan det godt være, at det ikke er alle, der synes, at det er sjovt, men så må det være sådan,« griner hun.

Maraton og ananas i egen juice

Hvis man aldrig har brugt LinkedIn, har de tre kvinder også deres kæpheste, som ifølge dem fylder alt for meget, og som de gerne så forlade LinkedIn. For altid. 

Caroline Cecilie Olesen lægger især mærke til – på den ikke så gode måde – at mange insisterer hårdnakket på at lave en kobling mellem en hverdagsoplevelse og en faglig indsigt, selvom det måske mest af alt handler om selvpromovering.

Hun nævner et eksempel på et opslag, hvor en kvinde brugte en gåtur med sin golden retriever som løftestang til at fortælle, hvorfor hun så sig selv som en god leder. 

»Det bliver bare så søgt, og jeg tror virkelig, at vi er nået dertil, hvor de fleste godt kan gennemskue sådan noget,« siger hun.

Det er opslag i samme stil, som Caroline Rossmeisl stejler over. Hun nævner eksempler på opslag, hvor folk viser, at de har løbet et maraton som en form for bevis på deres arbejdsmoral. 

»Lad være med at søge den der,« lyder det helt kort og kontant. Og så har hun en opsang mod at bruge et helt bestemt udtryk.

»Stop for guds skyld med at starte et opslag med udtrykket om 'ananas i egen juice'. Det er simpelthen et frygteligt udtryk. Hvis du har behov for at sige, at et opslag er ananas i egen juice, er det nok lidt for selvfedt. Hvis du gerne vil blære dig, så brug i det mindste noget mere originalt. Æblejuice for eksempel,« siger hun.

Eva Sachses største anke går på brugen af ChatGPT til at lave sine opslag. 

»Det er bare no-go. Det er fint nok at få lidt inspiration til eksempelvis at lave overskrifter, men det er noget af det, folk hader mest efter sælgende opslag på LinkedIn. Fordi det skinner så tydeligt igennem,« siger hun.

Det var måske det værste budskab, der kunne følge indgåelsen af en handelsaftale.

For da Donald Trump blev spurgt, om Storbritannien nu har sikret sig mod nye toldmure i fremtiden, var svaret bekræftende. Men efterfulgt af det giftige: »Fordi jeg kan lide dem.«

Spørg Elon Musk og striben af andre, der er gået fra favorit til fjende i Trumps omskiftelige verden, om det er en begrundelse, man kan bygge en forretning på.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har været exceptionelt dygtig til at navigere omkring Trump.

Den amerikanske præsident smed da også sine gamle allierede hos de britiske konservative eftertrykkeligt under bussen, da den nye delaftale om handel blev præsenteret. For roserne til Starmer var usædvanligt varme:

»Han har gjort et meget, meget godt arbejde. Han har gjort, hvad andre – de har talt om denne aftale i seks år – ikke var i stand til at gøre.« 

Det er dog fortsat en aftale, der er under konstruktion.

Briterne har opnået toldfri adgang for flyteknologi og ti procent told på de første 100.000 biler, der eksporteres til USA. Stål er underlagt 25 procent told, men her forhandles fortsat om en løsning. Og så er der ti procent told på alle andre varer. Storbritannien har altså accepteret Trumps toldmur uden at bygge en tilsvarende vold mod USA.

Der er ingenting om lægemidler, som er en af Storbritanniens vigtigste eksportvarer til USA, og som Trump længe har truet med at lægge særtold på. Ej heller om udenlandsk producerede film, hvor Storbritanniens favorable støtteordninger har tiltrukket mange amerikanske selskaber – og hvor Trump har truet med en told på 100 procent.

Roserne kommer belejligt

Roserne fra Trump falder på et tørt sted for Keir Starmer. For det går mildt sagt ikke godt for Labour på den hjemlige scene. Det højrepopulistiske Reform UK ligger på over 30 procent af stemmerne i meningsmålingerne, mens Labour roder rundt på 20-25 procent.

De seneste måneder er det, som om alt, der kunne gå galt, er gået galt. På én gang.

Bank of England understregede disse problemer torsdag, da man fastholdt renten på 4,25 procent. Inflationen er fortsat alt for høj. Og med en rente på over fire procent forbliver boligrenterne – og renten på statsgælden – også langt over fire procent.

Det er med til at suge købekraft ud af husholdningerne og er en medvirkende årsag til, at de offentlige finanser er i store problemer.

Netop inflationen opsamler det meste af, hvad der lige nu går den forkerte vej i Storbritannien. Inflationen tog i april et hop til 3,4 procent og er dermed milevidt fra målet om to procent. 

Dyrt at drive en husholdning

Det skyldes i høj grad mange af de udgifter, som en husholdning ikke kan snige sig udenom, nemlig udgifter i forbindelse med boligen. Her lå priserne syv procent højere end året før, hvilket er dobbelt så meget, som lønningerne er steget.

Det skyldes blandt andet en opjustering af loftet over priserne på strøm og naturgas. Husholdningerne rammes også af, at mange lokale myndigheder er ved at gå konkurs. Det betyder, at kommuneafgiften igen blev hævet markant i april. Den post steg med 5,4 procent i gennemsnit og meget mere i de værst ramte kommuner.

Priserne på vand- og spildevand steg med astronomiske 26 procent, hvilket er den største stigning siden 1988. Det skyldes, at de privatiserede vandforsyningsselskaber har sendt enorme udbytter tilbage til aktionærerne og har undladt at investere i ledningsnettet.

Resultatet er, at over en femtedel af alt rent drikkevand ikke når frem til forbrugerne, men lækker ud. Storbritannien har samtidig Europas næstmest forurenede vandsystemer efter Polen. Det skal brugerne nu betale en høj pris for i form af stigende afgifter i mange år frem. Regeringen kan ikke blive enig med sig selv om, hvorvidt man skal nationalisere sektoren.

Hertil kommer så implementeringen af skatteforhøjelser fra efterårets finanslov. Det er eksempelvis en forhøjelse af registreringsafgiften. Men en midlertidig nedsættelse af tinglysningsafgiften udløb også, hvilket forklarer tilbagegangen på boligmarkedet.

Arbejdsmarkedet viste også svaghed i april. Det skyldes ifølge virksomhederne en forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget, der trådte i kraft 1. april. Samtidig blev mindstelønnen – »levelønnen« – forhøjet. For voksne var stigningen på 6,7 procent og altså dobbelt så meget som inflationen. For unge under 21 var stigningen på mindst 16 procent.

Da Storbritanniens produktivitet samtidig ikke vokser, betyder det et kæmpe hop i virksomhedernes omkostninger. Det vil give udslag i højere priser, men også i endnu flere konkurser. Antallet af konkurser ligger allerede på det højeste niveau siden finanskrisen. De seneste seks måneder er beskæftigelsen faldet med en kvart million. 

Samtidig halter Storbritannien alvorligt bagud med en opkvalificering af arbejdskraften. Tabet af læring i coronatiden var højt blandt de laveste indkomster, fordi mange familier ikke havde adgang til online læring. Det giver et vedvarende nedadrettet tryk på produktiviteten. 

Blodfattig vækst

På den baggrund var faldet i BNP i april på 0,3 procent faktisk ikke stort. 

Især ikke, fordi det meste kom fra handlen med USA. Ligesom herhjemme har der været en stor produktion og efterfølgende eksport og lageropbygning i USA forud for toldmuren. I april faldt den britiske eksport til USA med 31 procent. Spørgsmålet er, hvor meget hjælp der kommer fra den aftale, der er fremkommet mellem Trump og Starmer. Storbritannien er primært en serviceøkonomi.

Men de mange negative impulser i april kan få virkninger i de kommende måneder. Fødevarepriserne stiger også hurtigere end lønningerne, hvilket er en særlig udfordring for lavindkomsthusholdninger. Inflationen i maj lå også på 3,4 procent. 

Britisk økonomi er stort set ikke vokset siden 2022 og er kun fire procent større end før coronatiden. I den samme periode er dansk økonomi vokset med 15 procent. 

Ny stor finanspolitisk plan

Det er på den dystre baggrund, at Reeves i denne uge fremlagde sin nye store finanspolitiske plan.

Det er en plan med nye store udskrivninger til sundhed, forsvar og forskning, men samtidig en markant reduktion andre steder i statsbudgettet. Udenrigsministeriet og udviklingshjælpen er den helt store taber med en nedskæring på syv procent de kommende tre år. Kulturområdet står til at få barberet sit budget med 25 procent sammenlignet med 2010.

I stedet for har Labour-regeringen overtaget sloganet fra et stort dansk byggemarked: »Det skal bygges væk!« Der er enorme investeringer i forsvar og sundhed. Der skal bygges boliger, energirenoveres, og infrastrukturen skal opgraderes. Og så skal der investeres i forskning og innovation samt energiforsyningen, herunder byggeriet af et nyt atomkraftværk. 

De britiske erhvervsinvesteringer har faktisk klaret sig ganske pænt de senere år, når man sammenligner med andre lande. Så det kan være en god strategi. 

Men det giver ret store stigninger i de offentlige udgifter i de kommende år.

Regeringen gav sidste år høje lønstigninger til offentligt ansatte for at få afsluttet bølgen af strejker. I år står de til lønvækst i takt med inflationen, men det har udløst trusler om en ny bølge af strejker. Problemet er bare, at der simpelthen ikke er råd til højere lønstigninger. Løftet sidste år kostede omkring ti milliarder pund.

Skatteforhøjelser venter igen forude

Reeves har en »ubøjelig« finanspolitisk regel, nemlig at de løbende udgifter – forbruget – skal dækkes af de løbende indtægter – skatterne. Altså at man kun skal låne til investeringer. Den nye samlede pakke bringer finanserne så tæt på den regel, at det ikke skal gå ret meget dårligere i økonomien, før indtægterne ikke kan dække udgifterne.

Og det er præcis, hvad alle venter på. Regeringens vækstantagelser ligger over de private analytikeres. Hvis vækstudsigterne nedjusteres, vil Reeves mangle penge i efterårets finanslov, og så skal skatterne sættes op. Igen.

Tabet af finanspolitisk troværdighed betyder, at Storbritannien i dag skal betale to procentpoint mere for at låne end Tyskland. Det er en dobbelt så stor merpræmie som før coronatiden.

Reeves måtte i denne uge lave en kovending på spørgsmålet om varmehjælp til de fattige pensionister. Den blev i store træk genetableret efter at være rundbarberet sidste sommer. Men forude venter en hård afstemning om store nedskæringer i overførselsindkomsterne til dem i den arbejdsduelige alder. Der er ikke appetit blandt Labours parlamentsmedlemmer på flere nedskæringer efter denne. 

Storbritanniens gæld er lige omkring 100 procent af BNP. Den Internationale Valutafond (IMF) forventer et underskud i år på 4,4 procent af BNP med en langsom bedring i de efterfølgende år. Men det var før, Reeves kom med sin nye plan for at sparke gang i britisk økonomi gennem store offentlige investeringer. 

Storbritannien har haft brug for en socialdemokratisk revolution, men det er fortsat et åbent spørgsmål, om de nu får, hvad der er brug for. Meget afhænger af, hvor effektivt regeringen er i stand til at eksekvere den store plan. 

Når man tager stigningen i det offentlige forbrug og investeringer, og dertil lægger øgede udgifter til pensioner, socialt sikkerhedsnet og renteudgifter, er det klart, at der er lagt op til, at den offentlige sektor skal fylde meget mere i den nationale økonomi end i dag. 

Og deri ligger et stort paradoks.

De Konservative lovede i Brexit-valgkampen i 2016 et frithandlende, lavt beskattet og let reguleret paradis på den anden side. I stedet får briterne EU-regulering og noget, der ligner en europæisk velfærdsstat, men uden det nødvendige økonomiske fundament.

Der skal mere end en handelsforståelse med Donald Trump til for at skabe platformen for denne udbygning. Man må håbe, at Keir Starmer har Ursulas telefonnummer på hurtigopkald.

For Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og udbygningen af båndene med EU kommer til at spille en central rolle i britisk økonomi i de kommende år.

Hvis det overhovedet skal hænge sammen. 

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør